Danmark blæser på miljøfrist

Danmark har ignoreret en tidsfrist for at udpege, hvor især landbruget kan blive et dyrt problem for det rene vand i grundvandet, åer, søer og kystområder

KØBENHAVN:Danmark er stærkt forsinket med sine planer for fremtidens vandmiljø i forhold til EU. Miljøminister Connie Hedegaard (K) bliver nu kaldt i samråd i Folketinget for at forklare sig. SF"s miljøordfører, Jørn Jespersen, er meget utilfreds med, hvad han kalder et "indholdsløst" svar fra ministeren på spørgsmål om Danmarks overholdelse af en tidsfrist. Landbruget har fået lov til bremse arbejdet med at skabe et rent vandmiljø, hvilket kan blive kostbart, mener han. Ministeren indrømmer forsinkelsen og forklarer, at EU er upræcis med, hvad "god miljøtilstand" er. Lige før jul, 22. december, skulle Danmark have været færdig med en række regionale analyser af, hvor der kan være problemer med vandmiljøet i forhold til EU"s lovgivning i vandrammedirektivet. Direktivet skal beskytte grundvandet og vandet i søer, vandløb og kystområder, så miljøet er "godt" senest fra 2016. - Man har givet dansk landbrug en helt utilstedelig stor indflydelse på forløbet af det her ved at nedsætte arbejdsgrupper, hvor landbruget indgår, siger Jørn Jespersen til Ritzau. - Når landbruget ikke bare er høringspart, men samtidig også en del af den udøvende myndighed ved at blive inviteret indenfor i en arbejdsgruppe, der skal tilrettelægge arbejdet, så opfatter de det som en invitation til at sikre egne interesser fuldt ud. Det betyder, at man ikke har kunnet få tingene på plads, fordi man hele tiden har skullet sidde og diskutere i stedet for at skære igennem, efter at man har hørt, hvad de sagde. Samtidig er ministeriet hårdt presset ressourcemæssigt, siger Jørn Jespersen som forklaring på forsinkelsen. Kun den indledende del af analyserne fra amterne var klar til fristen før jul. For Miljøministeriet har stadig ikke skrevet den vejledning, som amterne skal bruge for at lave analysen. Amterne skønner, at det vil tage et halvt år, når vejledningen foreligger. Amterne mangler at skrive den svære del om at vurdere, hvor det kan blive problematisk at opnå "god miljøtilstand" fra 2016. EU har beskrevet "god miljøtilstand" som "kun svage menneskeskabte ændringer i forhold til uberørte forhold". Med andre ord: Et stort set uplettet miljø. Ministeren indrømmer i sit svar til Jørn Jespersen, at "arbejdet med bekendtgørelsen om den samlede basisanalyse er blevet forsinket." "Det forventes, at bekendtgørelsen kan udstedes i starten af det nye år", lyder den elastiske forudsigelse. Selve svaret til Jørn Jespersen var forsinket over en måned. Det kom samme dag som fristen for analyserne. - Sagen dalrer videre, som den har dalret indtil nu, siger SF"eren. I svaret fra ministeren begrundes forsinkelsen med, "at direktivet ikke indeholder nærmere retningslinjer for den risikovurdering, som basisanalysen skal basere sig på. Det må derfor nøje overvejes, hvordan risikovurderingen mest meningsfuldt kan foretages, før Kommissionen har udarbejdet kriterier for god miljøtilstand." I samrådet efter nytår vil Jørn Jespersen kræve svar på, hvordan miljøministeren vil indhente den overskredne tidsfrist. Han vil også kræve svar på, hvad det vil koste at opfylde målene i vandrammedirektivet. I Fyns Amt har vicedirektør Jørgen Dan Petersen, Natur- og Vandmiljøafdelingen, tidligere peget på, at et højeffektivt landbrug er uforeneligt med sikring af god vandkvalitet. Medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen (S) bebuder over for Ritzau, at han vil forfølge sagen, og at han vil skrive til miljøkommissær Stavros Dimas for at få ham til at lægge pres på Danmark. - Det er meget beklageligt, at Danmark ikke længere kan overholde de mest basale miljøkrav. Før var vi foregangsland, nu er vi dem, der sidder bagest i klassen og ikke har lavet lektier. Det er pinligt, siger Dan Jørgensen. Formanden for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V), afviser kritikken af både det langsommelige arbejde og af landbrugets direkte indflydelse i arbejdsgruppen. - Men det er vigtigt, at dette arbejde bliver gjort seriøst og fagligt korrekt. Derfor skal der bruges den tid, der er nødvendig. Det er bedre at overskride tidsfristen en smule i stedet for at levere et dårligt forberedt stykke arbejde, siger Eyvind Vesselbo. /ritzau/