Danmark blandt verdens bedste

Filippinerne 18. september 2002 08:00

GENEVE: Hongkong og Danmark topper en ny liste, der vurderer landeøkonomier efter deres evner til at drage fordele af internettet og mobiltelefonteknologi. Det siger Den Internationale Telekommunikation Union (ITU) i en ny rapport, der i går blev offentliggjort i Geneve. Umiddelbart efter Hongkong og Danmark ligger Sverige, Schweiz og USA. Syrien, Myanmar (tidligere Burma) og Benin ligger i bunden af listen. ITU har placeret landene efter deres nuværende evner til at drage fordel af den nye teknologi, ligesom ITU har vurderet, hvor velforberedte de er på fremtidig teknologi. Bl.a. noteres det i rapporten fra ITU, der har base i Schweiz, at en lang række mellemindkomstlande står relativt godt rustet til fremtidens teknologi trods de moderate indkomster. Det gælder bl.a. Filippinerne, Kina, Rumænien, Peru og Den Dominikanske Republik /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...