EMNER

Danmark bør overveje nej til Europagten

Det må anerkendes, at der takket være fagbevægelsens, arbejderpartiernes og venstrefløjens modstand er sket en vis opblødning af "Europagten" i forhold til det oprindelige tysk-franske forslag. Men europagten indeholder stadig en række af de samme punkter som det oprindelige forslag.

Det overordnede sigte er stadig, at det nationale økonomisk-politiske råderum til at føre en selvstændig velfærds - og beskæftigelsespolitik inddæmmes. Og der skal fortsat ske sikring af, at "lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor", dvs. lavere løn til de offentligt ansatte. Endvidere skal pagten sikre "en omkostningsudvikling, der er i overensstemmelse med produktiviteten", dvs. der skal holdes igen med lønnen. Pagten taler også om "yderligere åbning af beskyttede sektorer". Det kan kun betyde flere privatiseringer. Og når der tales om at "tilpasse den faktiske pensionsalder til den forventede levetid" betyder det forringet pension og senere tilbagetrækning for almindelige mennesker. Og at det enkelte land selv vælger metoden, vil næppe være ensbetydende med, at man kan gøre, hvad man vil i stik modsætning til pagtens retning. Det hedder tværtimod direkte i pagten, at dens "forpligtelser vil blive afspejlet i de nationale reformprogrammer og stabilitetsprogrammer, der indgives hvert år, og som vil blive vurderet af Kommissionen, Rådet og Eurogruppen". Og pagten pålægger direkte deltagerlandenes stats- og regeringschefer at påtage sig "konkrete nationale forpligtelser", som skal opnås inden for 12 måneder. Helt afgørende er det, at landene forpligter sig til at overføre EU's budgetregler, der sætter grænser for statsunderskud og gæld, til national lovgivning. Uanset valgfrihed om metoder er der næppe tvivl om, at den nye pagts mål vil være forpligtende for de enkelte lande på samme måde som konvergenskravene i Vækst- og Stabilitetspagten. Man kan her bare tænke på alle de forringelser, der er foregået over for lønmodtagerne på dagpenge- og efterlønsområderne, men også på forringelserne for befolkningsgrupper på overførselsindkomster, som er blevet gennemført under henvisning til EU- kravene. Der er risiko for, at det bliver værre med europagten med nye store besparelser på det offentlige område og yderligere privatiseringer. Danmark skal selvsagt blive ved med at holde sig uden for euroen. Euroen er en fejlkonstruktion og EU's dertil knyttede penge og valutapolitik tjener i alt for høj de store bankers interesser, mens der mangler vækst og beskæftigelsesfremme for kriseramte lande. Og hvad skal Danmark i europagten? Den sigter stadig i hovedsagen på en besparelsespolitik og på mere overordnet plan på en monetaristisk politik. Selvom beskæftigelseshensyn nu er kommet med i pagtens mål, handler pagten i alt overvejende grad fortsat om, at velfærd og beskæftigelse skal underordnes hensyn til statsoverskud, erhvervenes profitabilitet og stærk euro. Og Europagten vil næppe være befordrende for, at der i Danmark kan føres en vækst - og beskæftigelsespolitik. Det må derfor være et åbent spørgsmål, om ikke Danmark bør sige nej til at tilslutte sig pagten?

Forsiden