Udland

Danmark er en plads fra verdensmester i fred

Et ny statusrapport over fred i verdens lande viser, at Danmark kommer ind på andenpladsen.

Danmark er en plads fra verdensmester i fred

Det er rørende roligt i Danmark, afslører en ny rapport, der placerer Danmark på en andenplads over verdens mest fredelige af 162 undersøgte lande.

Det viser Det Globale Fredsindeks (GPI), som udarbejdes af Institut for Økonomi og Fred i Australien. Det udvikles i samarbejde med et internationalt panel af fredseksperter, fredsinstitutter og tænketanke.

Island er det fredeligste land, mens New Zealand er nummer tre. USA ligger på en plads som nummer 99.

GPI, som udkom første gang i 2007, er et forsøg på at måle de enkelte landes niveau af fred.

De mindst fredelige lande i verden er Somalia, Syrien, som de seneste to år har været ramt af en blodig borgerkrig, og Afghanistan, som ligeledes er ramt af krig.

Det er tredje år i træk, at Island indtager førstepladsen på GPI som verdens mest fredelige land. Top-3 er i øvrigt en gentagelse af sidste år.

Syrien er faldet fra en placering som nummer 75 for fem år siden til nummer 160 på 2013-listen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst