EMNER

Danmark er et smukt og rent land

15-årige Zhao Xixi er i udlandet for første gang

15-årige Zhao Xixi er netop ankommet til Aalborg, og som det første bliver hun konfronteret med den danske presse.

15-årige Zhao Xixi er netop ankommet til Aalborg, og som det første bliver hun konfronteret med den danske presse.

AALBORG:Zhao Xixi stiger ud af lyntoget fra København. Den 15-årige pige har været tre dage undervejs med bus, fly og tog. - Jeg føler mig lidt træt, men det er meget komfortabelt i toget, hvor man også kan se en masse ud af vinduet. Danmark er et smukt og rent land, siger Zhao Xixi på et nydeligt engelsk. Det er første gang, at hun er i udlandet, så det er spændende i sig selv. I de kommende dage ser Zhao Xixi frem til at tilbringe noget tid med de danske venner, som hun fik, da Tornhøjskolen besøgte Hefei. - Vi har kommunikeret meget over internettet, og nu ser jeg frem til at bo hos min veninde og hendes familie. Det bliver en god oplevelse, siger Zhao Xixi, før hun hanker op i bagagen og følger med sin danske værtsfamilie.