Retspleje

Danmark er ikke på vej til at blive en delstat

EU-FORFATNING: Allan Andersen fra JuniBevægelsen har læst artikelforslagene 1 og 9 i den kommende forfatningstraktat og er kommet frem til den højst besynderlige konklusion, at Danmark er på vej til at blive en delstat i EU. Dette begrunder han med to forkerte påstande, der begge må afvises som misfortolkning rettet mod at skulle gå JuniBevægelsens eget ærinde. For det første siger AA, at EU-retten med artikel 9 i forfatningskonventets forslag vil få forrang frem for medlemsstaternes ret. Men det er der faktisk ikke noget nyt eller revolutionerende i. EU-retten har forrang indenfor de beføjelser, der er blevet den tillagt af medlemsstaterne selv, hvilket EF-domstolen slog fast med sin afgørelse i Cassis de Dijon-sagen fra 1979. Her skaber Forfatningstraktaten ikke nogen ændringer, hvilket to af dette lands skarpeste juridiske hjerner, juraprofessorer Hjalte Rasmussen og Jens Peter Christensen, er fuldt og holdent enige om. Den logiske grund til, at EU-retten har forrang i forhold til national lovgivning er for at sikre, at de fælles love, som medlemslandene i EU har vedtaget også bliver fulgt. Hvis dette princip ikke var gældende kunne man ende i en situation, hvor nationale domstole dømte til fordel for landets egne virksomheder og borgere. Man har jo heller ikke en spansk dommer til at dømme en fodboldkamp mellem Spanien og Danmark! Derudover har vores egen Højesteret i Maastricht-sagen fra 1998 slået fast, at på de områder, hvor Danmark har overladt beføjelser til EU, gælder EU-retten over dansk ret. Samtidig slog Højesteret fast, at det i sidste ende altid er Højesteret der afgør, hvorvidt EF-rettens afgørelser ligger indenfor de beføjelser Danmark med traktaten har overdraget til EU. Så jeg må nok engang berolige AA: Det er ganske omsonst, at forestille sig, at EF-domstolen kan og vil dømme hen over hovedet på Højesteret på områder, hvor de ingen kompetence har. For det andet påstår AA, at det udfra forfatningstraktatens artikel 1, stk. 1 let kan læses, at Danmark og de andre medlemslande ikke kan sige nej til deltagelse med soldater i en EU-ledet militær aktion. Men AA glemmer helt, at i EU er det medlemslandene, der sammen har aftalt, hvad det er for områder, som de laver fælles løsninger på. Indenfor disse områder er det selvfølgelig naturligt, at det enkelte land ikke lovgiver for sig selv. I forhold til udsendelse af de enkelte medlemslandes soldater i militær aktion, har man dog ikke lavet fælles løsninger via kvalificeret flertal og dette vil ikke blive ændret med den kommende forfatningstraktat. Artikel 30 i forfatningskonventets forslag slår klokkeklart fast, at afgørelse om iværksættelse af aktioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kræver enstemmighed i ministerrådet. Forfatningstraktaten ikke vil ændre på EU's kompetencer i forhold til i dag, og dermed heller ikke på spørgsmålet om udsendelse af soldater i militær aktion. Her er det stadig medlemslandene selv, der suverænt bestemmer. Formålet med den kommende forfatningstraktat er, at gøre det europæiske samarbejde mere åbent, gennemskueligt og frem for alt mere demokratisk i forhold til Europas borgere. Derudover bliver kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene gjort mere klart og letforståeligt. Formålet med forfatningstraktaten er ikke, at EU skal kunne tildele sig selv kompetencer på områder, som medlemslandene ikke i forvejen frivilligt har overdraget til EU. Formålet er ikke, at EF-domstolen skal kunne dømme på områder, hvor de ingen kompetence har. Dermed vil Danmark, eller nogle af de andre medlemslande, ikke blive en delstat i Europas Forenede Stater. Det er medlemslandene der bestemmer i EU!