EMNER

Danmark er tæt på nulvækst

KØBENHAVN:Væksten i dansk økonomi blev i andet kvartal på 0,4 procent, viser nye reviderede tal fra Danmarks Statistik. Tidligere var væksten i kvartalet anslået til 0,6 procent, men dette tal måtte revideres ned. Samlet er BNP-tallet kun 0,1 procent højere i første halvår end i samme periode sidste år. - Det er skuffende. Vi havde ventet, at væksten ville blive revideret op - ikke ned - da påskens placering i år kunne tale for en højere vækst i andet kvartal, siger seniorøkonom Frank Øland Hansen, Danske Bank. Han vurderer, at de meget svage væksttal er tegn på, at festen er slut for beskæftigelsen, og at ledigheden ikke kan fortsætte med at falde, når der ikke er mere vækst i økonomien. Banken vurderer, at der nu er udsigt til en længere periode med noget nær nulvækst. /ritzau/