Danmark fik Angola-hævn

Med en sejr på 28-23 er Jan Pytlicks udvalgte klar til semifinalen ved VM-slutrunden.

Line Jørgensen bryder igennem Angolas forsvar på vej mod dansk kvartfinalesejr ved VM. Foto: Scanpix

Line Jørgensen bryder igennem Angolas forsvar på vej mod dansk kvartfinalesejr ved VM. Foto: Scanpix

Det danske kvindelandshold i håndbold fortsætter med at fejre triumfer ved VM i Brasilien. Onsdag aften vandt Danmark kvartfinalen 28-23 over Angola efter en pauseføring på 15-11. Danmark førte med 20-15 i anden halvleg, men det blev spændende igen med fire afrikanske mål i træk. Til sidst var danskerne alligevel for stærke. Angola besejrede ved VM for to år siden Danmark og var dermed skyld i, at danskerne missede en plads i semifinalen dengang. Så der var tale om dansk revanche. I fredagens semifinale er Frankrig modstanderen, efter at franskmændene tidligere på dagen sendte de regerende russiske verdensmestre ud af turneringen. /ritzau/