Danmark gået fra gældskaos til stabilitet

Et vigtigt kapitel er blevet føjet til den økonomiske historie: Udlandsgælden er væk

grafik
Skattepolitik 1. april 2006 06:00

København: Den har redet generationer som en mare. Den har været flittigt diskuteret om danske kaffeborde i årtier. Den har voldt hovedbrud i regeringskontorerne. Og nu er den væk. Udlandsgælden. Der blev skrevet økonomisk historie, da Nationalbanken 31. marts 2006 kunne meddele, at udlandsgælden er væk og at Danmark nu har en formue i udlandet på 36 milliarder kroner. Det er første gang siden Anden Verdenskrig, og det er første gang i finansminister Thor Pedersens (V) 60-årige lange liv, at begrebet udlandsgæld ikke eksisterer i praksis. - Det glæder jeg mig meget over. Det giver os nogle økonomiske frihedsgrader til at agere, at der er overskud på betalingsforholdet overfor udlandet. Det er jo på både private og offentlige tilgodehavender, siger Thor Pedersen til Ritzau. Forårspakke væsentlig Finansministeren er ikke i tvivl om, at årsagen til, at det er gået så stærkt med nedbringelsen af nettogælden til udlandet gennem de seneste tre år, skyldes VK-regeringens økonomiske politik med forårspakken, der blev gennemført sammen med Dansk Folkeparti. Den gav skattelettelser til danskerne og fremrykkede investeringer. - Vi må nu konstatere, at forårspakken var banebrydende, fordi den var starten på den udvikling, vi har set. Den skabte optimisme, aktivitet og vækst samt beskæftigelse. Den var årsag til, at det blomstrede op, siger Thor Pedersen. Op gennem 1960'erne, 70'erne og 80'erne steg udlandsgælden lodret. Ved vendepunktet i 1988 udgjorde udlandsgælden knap 50 procent af det danske bruttonationalprodukt, BNP. Hvem i den ældre og midaldrende generation husker ikke, da den daværende socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen i slutningen af 70'erne alvorstung tonede frem på tv-skærmen med det dystre budskab om, at dansk økonomi var på vej ud over afgrunden. Baggrunden var den ustabile parlamentariske situation i 1970'erne som jordskredsvalget i 1973 udløste og en faldende dollar, der sendte kronen op til skade for konkurrenceevnen. Oveni kom så to hårde oliekriser i 1973 og 1979, der ifølge Heinesen var med til at skubbe Danmark mod afgrunden. - Der var jo voldsomme prisstigninger på olien, og vi måtte importere det hele, fordi vi ikke selv var energiproducent. Derfor var vi meget følsomme overfor oliepriserne, der blev mangedoblet. Prisstigningerne røg lige lukt ned på betalingsbalancens bundlinje. I dag er vi mere end selvforsynende med energi, og det har polstret dansk økonomi afgørende, siger Knud Heinesen, der i dag glæder sig over udviklingen med udlandsgælden og betegner dansk økonomi som den stærkeste og sundeste i 50 år. Voldsomme olie-priser I 1970 kostede en tønde råolie 2,25 dollar, i 1974 steg den til 15,5 dollar, og under den anden oliekrise i slutningen af 1970'erne steg råolien til 40 dollar. I dag ville det svare til, at en tønde råolie kostede 110 dollar. - Danmark var heller ikke så godt polstret til at klare olieprisstigningerne, fordi der i alle årene fra 2. verdenskrig og frem til 1975 var underskud på betalingsbalancen hvert eneste år undtagen i ét, siger Knud Heinesen. Vendepunktet kom med Den Konservative statsminister Poul Schlüter i 1982. Der blev grunden lagt til en fundamental ændring af dansk økonomi med en række principielle og drastiske beslutninger. Den automatiske dyrtidsregulering af lønningerne, der steg i takt med priserne blev suspenderet under stor ballade, og statsbudgettet gennemgik en ren hestekur. - Det var gevaldige besparelser på de offentlige budgetter, fordi de gamle S-regering havde brugt tre kroner for hver to, der kom ind i kassen, husker Poul Schlüter. Den måske vigtigste beslutning blev truffet af Poul Schlüter og hans finansminister Henning Christophersen (V) allerede inden Firkløverregeringen blev udnævnt. - Henning Christophersen og jeg blev kaldt over til et møde med nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer. Han var helt nede i kælderen, fordi al hans valuta sivede ud af landet. Her besluttede vi en gang for alle, at kronen skulle ligge fast, og kunsten var at gøre fastkurspolitikken troværdig, fortæller Poul Schlüter. Dermed var der for altid sat et punktum for devalueringer og opskrivninger af den danske krone, en evig kamp, som nationalbank-direktør Hoffmeyer havde med skiftende regeringer op gennem 1970'erne. En lang hestekur 1980'erne var en lang hestekur, og kronen på værket var kartoffelkuren. I 1988 stoppede udlandsgældens himmelflugt, men den fremgang i beskæftigelsen, som var nødvendig, kom for alvor først med SR-regeringens kickstart af økonomien i 1993. Socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen afløste Poul Schlüter, der måtte gå fordi Tamil-sagen væltede den borgerlige regering. Og nu var det altafgørende for Nyrup og hans finansminister Mogens Lykketoft (S) at bevise, at en socialdemokratisk ledet regering kunne føre ansvarlig økonomisk politik. Det lykkedes SR-regeringen at bygge et solidt hus ovenpå Schlüter-regeringernes fundament. Ledighedskurven knækkede, men i 1998 var den gal med betalingsbalancen igen, og pinsepakken med stramninger overfor privatforbruget blev indført. Som finansminister har Thor Pedersen fornøjelsen af at stå i spidsen for en økonomi, der roses fra alle sider i udlandet. Intet land i Europa har så store overskud på betalingsbalance og statsbudget som Danmark, der også kan glæde sig over den laveste ledighed i 30 år. Samtidig høvles den almindelig gæld af i rekordtempo, og erhvervsklimaet bedømmes af udenlandske iagttagere som meget positivt. - Vi er blevet bedømt som det land i EU, der har gjort mest for at sikre fremgang og beskæftigelse gennem reformer og for at havde et godt erhvervsklima. Det er klart, at vi ser på det med en vis tilfredshed, at kyndige i udlandet har vurderet det, siger Thor Pedersen. Under VK-regeringen har økonomien sat indtil flere historiske rekorder. Men det har taget 30 års møjsommeligt slid for skiftende regeringer at få rettet skuden op efter fortidens synder og turbulens. Gennem de sidste 20 år har der været gennemført mange økonomiske reformer i Danmark - reformer som har bevirket, at der i dag er en langt bedre overensstemmelse mellem den samfundsøkonomiske opsparing og investeringsaktiviteten. Supertankeren Danmark sejler i smult vande./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...