EMNER

Danmark giver 20 mio. kr. til Gaza

KØBENHAVN:Danmark har besluttet at yde 20 millioner kr. i hjælp til ofrene for kamphandlingerne i Gaza. Den humanitære situation i området er yderligere forværret som følge af de seneste 10 dages kamphandlinger, og behovet for hjælp er akut. - JDanmark yder et bidrag på 20 mio. kr. til FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (Unrwa). Bidraget vil gå til at dække de mest akutte behov for fødevarer, husly og økonomisk hjælp i de kommende måneder, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).  Hun betegner det som "dybt foruroligende", at kamphandlingerne i Gaza i så stor udstrækning rammer civilbefolkningen, der ingen steder har at flygte hen. Der er mange kvinder og børn blandt de dræbte og sårede. - Det er helt uacceptabelt, siger Ulla Tørnæs. /ritzau/