Ukraine

Danmark har alle spillere fit for fight

AALBORG:Det bliver et dansk kvindelandshold i stærkeste opstilling, som i aften løber på banen i Gigantium til den første af de to VM-kvalifikationskampe mod Ukraine. Der har i ugens løb været størst spørgsmålstegn ved profilen Katrine Fruelund, men hun har meldt sig klar til opgøret. - Alle der trækker med småting er klar, så på papiret ser vores hold rigtig godt ud. Vi har dog et par af de tilbagevendte spillere, her tænker jeg især på Heidi Astrup og Louise Pedersen, som ikke er spillet helt ind på holdet endnu. Men det må vi leve med, siger landstræner Jan Pytlick som dog er fuld af optimisme inden de uhyre vigtige kampe mod Ukraine. - Jeg føler, at vi står rigtig godt rustet. Træningerne er forløbet godt og i testkampene er spillet blevet bedre og bedre, lyder det fra Jan Pytlick. Han og håndboldpigerne kan se frem til massiv opbakning i Gigantium. Der er forlængst udsolgt til kampen. -bars

Forsiden