Danmark har tidligere frikøbt utallige tilfangetagne søfolk

Staten betaler ikke løsepenge men gjorde det engang

Bortførelser 26. august 2007 06:00

KØBENHAVN: Samtidig med, at Udenrigsministeriet lod meddele, at fem danske søfolk omsider er blevet frigivet i farvandet ud for Somalia, var det ministeriet magtpåliggende at understrege, at man hverken havde deltaget i forhandlingerne med sørøverne eller haft noget at gøre med den løsesum, der er blevet udbetalt. Forbi er de dage, hvor den danske stat var i løbende kontakt med afrikanske sørøvere og ligefrem havde en særlig pengekasse stående i København til at betale løsepenge for de hundreder af danske og norske søfolk, der blev taget som gidsler langs Afrikas kyster. Man skal ganske vist tilbage til 1600- og 1700-tallet, men dengang var kapringen af kristne søfolk en endog meget vigtig og lukrativ indtægtskilde for muslimske sørøvere, der huserede i farvandene ud for det, der dengang blev kaldt barbarstaterne - Marokko, Algeriet, Tunis og Tripolitania (Libyen). - I hele denne periode skønner man, at omkring 1,6 millioner europæere blev taget til fange og holdt som slaver af sørøvere langs de nordafrikanske kyster, forklarer Kåre Lauring, museumsinspektør ved Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør. Slavekasse Så alvorligt blev problemet, at den danske stat i 1715 oprettede en “slavekasse” i København, der alene havde det formål at udbetale løsepenge til de muslimske berber-pirater. Pengene kom dels fra halvårlige indsamlinger i de danske kirker, dels fra afgifter, der blev pålagt de redere og søfolk, som sejlede i de farvande, hvor de muslimske sørøvere opererede. Penge fra rederiet Udenrigsministeriet understregede onsdag, at de løsepenge, der er blevet udbetalt for frigivelsen af søfolkene om bord på det danske fragtskib Danica White, kommer fra skibets rederi, J. Folmer & Co. - På en eller anden måde minder dette om en repremiere på “slavekassen”, siger Kåre Lauring om Danica White-besætningens frigivelse. Selv om Udenrigsministeriet ikke har deltaget i forhandlingerne med de somaliske sørøvere, har ministeriet dog bidraget aktivt til en mørklægning af sagsforløbet, ligesom en repræsentant fra Asiatisk Plads befandt sig i farvandet ud for Somalia, da de fem danske søfolk onsdag omsider blev givet fri. Traktater med pirater Tilbage i “slavekassens” tid blev de privatindsamlede midler fra kassen flittigt benyttet til at løskøbe den danske konges undersåtter. Alene i perioden 1715-1736 udbetalte den danske stat 154.649 rigsdaler for at få 163 danske og norske søfolk hjem fra deres kummerlige slavetilværelser i Nordafrika. Dengang så man til sidst ingen anden udvej end at gå i realitetsforhandlinger med de muslimske sørøvere. I 1746 og årene umiddelbart derefter indgik Danmarks kong Frederik V en række traktater med barbarstaterne i Nordafrika, der medførte, at danske skibe blev udstyret med særlige søpas. Disse såkaldte “algeriske søpas” forhindrede, at skibene blev kapret. Først efter at traktaterne var i hus, ebbede tilfangetagelsen af danske og norske søfolk ud. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...