Danmark havner i overkommelig EM-gruppe

De danske håndboldherrer skal møde Tjekkiet, Makedonien og Østrig i det indledende gruppespil ved EM

Ulrik Wilbek og de danske håndboldherrer fik en god EM-lodtrækning. Foto: Claus Søndberg

Ulrik Wilbek og de danske håndboldherrer fik en god EM-lodtrækning. Foto: Claus Søndberg

HERNING:De danske håndboldherrer skal møde Tjekkiet, Makedonien og Østrig i det indledende gruppespil ved EM på dansk grund i januar 2014.

Dansk Håndbold Forbund (DHF) havde på forhånd sørget for, at Danmark ikke kunne ramle ind i Frankrig og Sverige fra andet seedningslag. Og Norge fra fjerde seedningslag var heller ikke en mulighed.

DHF kunne i samråd med landstræner Ulrik Wilbek placere tre mulige modstandere i de andre grupper.

Det skete helt efter de gældende regler hos det europæiske håndboldforbund (EHF) allerede i tirsdags.

De forsvarende danske europamestre skal spille alle gruppekampe i Herning.

De tre bedste hold fra hver gruppe går videre til mellemrunden.

EM i Danmark spilles fra 12. til 26. januar./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.