Danmark indkasserer nyt nederlag ved VM i curling

De danske curlingherrer taber 2-7 til Skotland i holdets anden kamp ved VM, hvor de seks bedste får OL-plads.

Skotland besejrede Danmark 7-2 i holdenes anden kamp ved VM. Her ses Skotlands kaptajn, Bruce Mouat (i midten) i holdets første kamp mod værterne fra Canada.

Skotland besejrede Danmark 7-2 i holdenes anden kamp ved VM. Her ses Skotlands kaptajn, Bruce Mouat (i midten) i holdets første kamp mod værterne fra Canada.

CALGARY:Det danske curlinglandshold for herrer har fået en skidt start på VM, der i år afholdes i Calgary i Canada.

Natten til lørdag mødte det danske hold Skotland, der vandt 7-2.

Femte ende blev afgørende.

Danmark havde udlignet til 2-2 efter fjerde ende, men Skotland overtog igen kontrollen med kampen ved at bringe sig foran med 6-2 i den efterfølgende ende.

I åbningskampen fredag tabte Danmark knebent 6-7 til Norge, som natten til lørdag også vandt sin anden kamp. Denne gang med 7-4 mod Holland.

I alt 14 lande deltager ved VM-turneringen. Alle møder alle, og til sidst går de fire bedste hold videre til et afsluttende medaljeslutspil.

De seks bedste nationer belønnes desuden med en plads ved næste års vinter-OL i Beijing.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.