Danmark klemt i EU-erklæring

Spørgsmålene om ytringsfrihed, religion og danske eksporttab løses næppe på et udenrigsministermøde mandag

BRUXELLES:Den danske regering er officielt tilfreds med EU's støtte i Muhammedsagen, men et udenrigsministermøde mandag kan byde på store kameler, der skal sluges. I en fælles EU-erklæring lægges der op til en dialog med de arabiske lande, selvom disse lande fortsat kræver begrænsninger i den vestlige ytringsfrihed for derved at undgå fremtidige fornærmelser af islam. Det blev slået klokkeklart fast af flere arabiske ledere under besøg i Bruxelles i løbet af ugen, alt imens politikere i København drøftede tolkningen af efterårets diplomatiske korrespondance fra Egypten. Og når EU officielt peger på FN som et af flere steder for en positiv dialog, spilles den politiske bold over i en arena, hvor Vesten risikerer at blive stemt ned, eksempelvis i FN's Generalforsamling. Kontroversen bliver ikke mindre af, at mandagens EU-erklæring bygger på en udtalelse fra 7. februar, hvor der specifikt henvises til "offentliggørelsen i Danmark for adskillige måneder siden af fornærmende karikaturer og de efterfølgende genoptryk i nogle europæiske aviser". I denne erklæring enedes FN's generalsekretær Kofi Annan, EU's udenrigskoordinator Javier Solana, og lederen af Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) Ekmeleddin Ihsanoglu om, at "ytrings- og pressefrihed omfatter ansvarlighed og diskretion og bør respektere tro og trossætninger fra alle religioner". Fordømmelse Udtalelsen rummede en "kraftig fordømmelse af de beklagelige angreb på diplomatiske missioner", men omvendt delte de tre ledere "den muslimske verdens smerte som følge af offentliggørelsen af disse fornærmende karikaturer". Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har rost erklæringen som en mulighed "for at få vendt den negative spiral og vende tilbage til den fredelige dialog". I Haag har Hollands regering imidlertid sagt klart fra, og statssekretær Atzo Nicolai har beskyldt Solana for at "ture rundt i Mellemøsten for at undskylde. På vegne af hvem, om jeg må spørge? Det var ikke os, der tegnede de karikaturer". Selvom Solanas talskvinde har reageret vredt på forespørgsler om kritikken, skulle den strid nu være løst ifølge diplomater. I det danske diplomati er man godt tilfreds med den tekst, der drøftes mandag. Det skal ses på baggrund af, at der i EU-systemet er stigende lede ved Muhammedsagen, omend ikke ved Danmark som sådan. Med en EU-diplomats ord ønsker unionen "dialog", men ikke "debat". Ny solidaritet Mandagens møde vil byde på ny solidaritet fra EU-kollegerne som følge af ødelæggelserne af de skandinaviske ambassader. Men der bliver ikke noget af et tjekkisk forslag om, at alle 25 lande skal godtgøre danske eksporttab som følge af den arabiske handelsboykot. EU's solidaritetsfond er kun møntet på naturkatastrofer, hedder det sig, og heller ikke EU's kommende globaliseringstilpasningsfond, der skal hjælpe Frankrig med franske jobtab, ser ud til at passe på situationen. I sidste ende er et af mandagens centrale spørgsmål, om den fælles erklæring bidrager til at nå målet om at få dysset sagen ned. Det behøver ikke være tilfældet. Amerikanske analytikere har peget på, at de arabiske regeringer, som har gjort mest ud af Muhammedsagen, er under pres for at demokratisere sig. Dette pres forsvinder, så længe arabiske folkemasser er optaget af historien om, at den dekadente vestlige ytringsfrihed er en direkte vej til blasfemi og profetkrænkelse. For disse regeringer kan en langstrakt FN-debat om blasfemi og ytringsfrihed være en sand triumf. /ritzau/