Danmark midt i drama: På vej ud af EM

Det står 1-1 ved pausen af Danmarks EM-kamp mod Tyskland. Lige nu er Danmark ude af turneringen.

17. juni 2012 21:35 - Opdateret 17. juni 2012 21:36

Danmark midt i drama: På vej ud af EM

Der er kun spillet 45 minutter, og det står 1-1 i Danmarks afgørende EM-kamp mod Tyskland, og lige nu er Danmark ude af turneringen.

I den anden kamp i gruppe B står det også 1-1 mellem Portugal og Holland, og dermed har både Portugal og Danmark fire point, men portugiserne er bedst indbyrdes på grund af 3-2-sejren i onsdags.

Tyskland er lige nu videre som nummer et i gruppen, mens Holland ender som nummer sjok i gruppen, hvis resultaterne holder hele kampen ud.

Tyskland kom bedst fra start i kampen mod Danmark. Thomas Müller havde en kæmpe chance for at bringe Tyskland foran efter fem minutter, men Bayern München-spilleren blev grebet ud af målmand Stephan Andersen fra tæt hold.

Der skulle dog ikke gå ret meget længere, før tyskerne kom foran. 100-kamp-jubilar Lukas Podolski scorede til 1-0 efter 19 minutter.

Men blot fem minutter senere udlignede Michael Krohn-Dehli for Danmark til 1-1 mod Tyskland. Det var Brøndby-spillerens andet mål i turneringen.

Krohn-Dehli scorede også for Danmark i 1-0-sejren over Holland, og fløjspilleren har indtil videre spillet et flot EM.

/ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...