Danmark overvejer reaktion mod Rusland efter spionforgiftning

Der er endnu ikke taget stilling til, om danske ministre eller kongelige bør tage til fodbold-VM i Rusland.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ses her til møde med sin russiske kollega, Sergej Lavrov, i februar. Samuelsen overvejer nu, hvordan Danmark skal reagere for at vise, at vi står på briternes side i en konflikt med Rusland, der udspringer af et forsøg på giftmord på en russisk eksspion. Foto: Scanpix/Alexander Nemenov/arkiv
Politik 14. marts 2018 15:20 - Opdateret 14. marts 2018 15:52

Den danske regering overvejer, om forgiftningen af en russisk eksspion og hans datter i Storbritannien skal have konsekvenser for relationen mellem Danmark og Rusland.

Det oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), efter at den britiske premierminister, Theresa May, har svaret igen på giftangrebet, som hun siger, at Rusland står bag, med en lang række straftiltag.

- Vi tager kontakt med briterne for at finde ud af, hvordan vi kan udvise solidaritet i forhold til den situation, briterne er endt i, siger Samuelsen.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvilken form den danske solidaritet skal antage. Samuelsen kan således ikke sige, om Danmark for eksempel skal udvise russiske diplomater, sådan som Theresa May vil gøre.

/ritzau/

- Handlingen er et klart brud på internationale normer og aftaler og skal fordømmes på skarpeste vis, skriver han på Twitter.

Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykker solidaritet med briterne.

- Det vil jeg ikke konkludere på nuværende tidspunkt. Vi har nu nogle kontakter til briterne for at få klarhed over, hvordan de ser situationen, og bevæggrundene for den reaktion, der er kommet fra briternes side.

Den danske regering har ikke taget stilling til, om mordforsøget skal betragtes som et angreb på en Nato-allieret, oplyser Samuelsen.

Theresa May siger, at det er den russiske stat, der er ansvarlig for mordforsøget.

Den tidligere russiske spion Sergej Skripal og hans datter, der befinder sig i eksil i Storbritannien, har ligget på en intensivafdeling, siden de for en uge siden blev fundet bevidstløse på en bænk i det sydlige England.

Der er således heller ikke taget stilling til, om danske ministre og kongelige bør overvære VM i fodbold, der finder sted i Rusland til sommer. Hverken de britiske kongelige eller regeringsmedlemmer kommer til at være der.

- Det er en frygtelig situation. Det er fuldstændig uacceptabelt, hvad der er foregået. Vi skal selvfølgelig vise, at vi står på briternes side, siger Samuelsen.

Der er brug for at drøfte det i god ro og orden og finde ud af, hvad briterne præcist ved.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...