EMNER

Danmark på sidelinjen

37 år og et par måneder er gået, siden Danmark blev medlem af EU - eller EF, som det oprindeligt blev kaldt.

Men især siden "det nationale kompromis" i 1992, da Danmark valgte at fortsætte som medlem af EU på visse betingelser, de såkaldte forbehold eller undtagelser, er det, som om danskerne aldrig rigtigt har fået noget naturligt, afslappet forhold til det at være en del af den store, fælles familie i Europa, en verdensdel, der historisk set har været plaget af krig, splid og ufordragelighed snarere end af fred og samarbejde. Heller ikke hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ligger et tættere og mere forpligtende samarbejde i EU forrest i skuffen. I hvert fald har regeringen i sit nyeste regeringsgrundlag valgt at udskyde folkeafstemningen om danske EU-forbehold - til stor fortrydelse for blandt andre SF, som, siden Danmark kom med i EF/EU, har fået et helt anderledes positivt forhold til unionen. I hvert fald lyder det fra SF - og såmænd også fra Socialdemokraterne og De Radikale - at Danmark risikerer at blive hægtet af EU's indsats mod international kriminalitet som følge af Løkkes taktiske overvejelser. For eksempel kan EU sagtens fortsætte kampen mod trafficking, styrke det internationale politisamarbejde og bekæmpe grænseoverskridende, organiseret kriminalitet, men det vil fortsat være med Danmark som tilskuer på sidelinjen og ikke som medbestemmende. Enten er statsministeren - som påpeget af SF - bange for at tabe regeringsmagten, hvis vælgerne kaldes til EU-afstemning inden næste folketingsvalg. Eller også er Løkke bange for vrede og modstand hos det ivrigste EU-modstanderparti i Folketinget, Dansk Folkeparti. Men hvis et parti som SF har vist sig så forholdsvis nemt at omvende fra modstander/skeptiker til overvejende positiv - tilsyneladende uden den helt store modstand fra medlemmerne - må Dansk Folkeparti da også være til at få på andre og noget mere internationalt stemte tanker?