EMNER

Danmark risikerer nul-vækst i 2009

KØBENHAVN:Finanskrisen vil sætte sig i den økonomiske vækst. Det skønner regeringen efter at have set finanslovforslaget for 2009 efter i sømmene. Væksten vil i år aftage til mellem 0,75 og en procent, mens blusset under kedlerne vil aftage mere til næste år. I værste fald bliver der tale om nul-vækst eller en økonomi, der højst vil vokse med en halv procent. I lyset af finanskrisen ser regeringens økonomer ser lidt mere dystert på fremtiden, end da finanslovforslaget blev fremlagt i august. Ledigheden vil stige til 80.000 ved udgangen af 2009. Finanskrisen, den store uro på aktiemarkederne, den lavere vækst og den faldende oliepris giver staten færre penge i kassen i form af indtægter fra Nordsø-olien, pensionsafkastbeskatningen og erhvervsskatterne. Overskuddet på de offentlige finanser svækkes markant til kun syv milliarder kroner. Det er en nedgang på 49 milliarder kroner i forhold til det forventede i august. Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastslår, at de ændrede udsigter ikke rokker ved den finanspolitik, som regeringen har lagt op til. Kun SP-bidraget genindføres ikke./ritzau/