Motorveje

Danmark skal i gang igen

Trafikinvesteringer skal lægges dér, hvor trafikken er størst. Sådan lyder argumentet ofte i den politiske debat om fremtidens trafikale udfordringer, og umiddelbart lyder det jo logisk.

Især for de mennesker, der dagligt må kæmpe med trængsel på vejene i områder af landet med rigtig meget trafik. Her er behovet til at se med det blotte øje. Problemet er bare, at udvidelsen i sig selv giver kæmpestore gener for trafikken. Alene udbygningen fra fire til seks spor på en eksisterende motorvej er en årelang, kompliceret og dyr proces. Når man så endelig er færdig, og trafikanterne har overstået mange års store gener - så er den efter ganske få år gal igen. Udvidelsen tiltrækker i sig selv endnu mere trafik, der kører om kap med gravemaskinerne sammen med den generelle trafikvækst. Her kan vi lære af Ring 3 og Køgebugtmotorvejen Og når uheldet er ude, er megamotorveje meget sårbare overfor ulykker, fordi så utroligt mange biler klumpes sammen i én enkelt trafikstreng. Det har vi desværre set mange tragiske eksempler på alene i dette efterår. Selv mindre uheld eskalerer hurtigt til store ulykker, fordi trafikken er så tæt og vejene så store, at der på få sekunder fødes store mængder biler ind til en kritisk situation. Når ulykken er sket, lammes det overordnede trafiksystem ofte i timevis, fordi der ikke findes ordentlige alternative ruter. Det har man for mange år siden lært på den hårde måde i f. eks. USA. Dertil kommer at otte- og ti-sporede motorveje ikke er det, vi ønsker i det danske landskab? Men det bliver simpel nødvendighed i en overskuelig årrække, hvis vi fortsætter den nuværende, enstrengede strategi. Heldigvis findes der andre løsninger. Man kan fordele trafikken på flere veje med en parallel udbygning af motorvejssystemet. For eksempel ved at realisere de store samfundsgevinster i Hærvejsmotorvejen, en ny midtjysk motorvejsforbindelse, som Hærvejskomitéen arbejder for. Først og fremmest løses trængselsproblemet på de eksisterende veje - helt uden gener for trafikken hér. Hærvejskomiteens seneste analyse af den trafikale overflytning fra motorvej E45 viser f. eks., at flaskehalsen på Vejle Fjord-broen kan aflastes for op imod halvdelen af den gennemkørende trafik med den mest optimale linjeføring. Og set under ét vil trafikken på Hærvejsmotorvejen i 2030 svare til den nuværende trafik på E45 mellem Vejle og Aalborg! Så man kan roligt glemme alle fordomme om tomme jyske motorveje. Disse beregninger er vel at mærke udført med nøjagtigt samme analysemetoder, som Vejdirektoratet selv bruger. Desuden er det kun en meget lille del af den beregnede trafik, der kommer fra et såkaldte trafikspring, som nye veje altid tiltrækker. Med andre ord - det er eksisterende trafik, som overflyttes fra andre veje, ikke mindst fra E45. Og hvad så med pengene til en helt ny Hærvejsmotorvej? Vil det ikke være billigere at rulle lidt mere asfalt ud langs E45? Nej - tværtimod! Man kan bygge en helt ny, firesporet motorvej for samme pris, som det koster at udvide en eksisterende motorvej fra fire til seks spor. Altså en 100 pct. forøgelse af kapaciteten til samme pris som den maximalle 50 pct., man får ved udvidelse med et ekstra spor i hver retning.. Det er ovenikøbet en rigtig god forretning for samfundet at bygge nyt. Vores analyser viser - igen med nøjagtigt samme beregningsmetoder - at en Hærvejsmotorvej vil have en såkaldt intern rente på helt op til 11,1 pct. af investeringen. Til sammenligning vil udvidelse af E45 til seks/otte spor give en samfundsforrentning på 8 pct. Og lad mig så rydde en fordom af vejen: Selvfølgelig støtter Hærvejskomitéen også en udvidelse af E45 på de mest trafikerede strækninger. De første arbejder er jo allerede i fuld gang, og det bliver nødvendigt med flere udvidelser - også med en ny Hærvejsmotorvej. Men lige nu har vi chancen for at tænke nyt og lave en virkelig fremtidssikret, strukturel løsning ved at tænke i parallelveje. Som en ekstra sidegevinst vil parallel udbygning af vejnettet ikke bare fordele trafikken bedre. Væksten i samfundet vil også blive bedre fordelt, så den ikke kun er forbeholdt hovedstadsområdet og det østjyske bybånd. Det giver mange fordele og vil i sig selv medvirke til, at trafikken ikke klumper sammen på få strækninger. Så hvis vi for en stund glemmer det trafikale: Ville det ikke også være bedre for alle, hvis vi får trukket væksten lidt længere ud i landet? Der er dejligt i København og Østjylland. Men der er altså ikke plads til, at vi alle sammen kan leve og bo der med en ordentlig livskvalitet, hvis vi ikke skal pendle vores liv væk i trafikal trængsel. Politik handler jo om at påvirke udviklingen, om at skubbe tingene i den rigtige retning for samfundet og alle danskere. Det skal vi udnytte i den kommende tids store trafikbeslutninger. Lige nu har vi chancen for bogstaveligt talt at bane vejen for et mere fleksibelt trafiksystem og slå tre fluer med ét smæk: Løse trængslen, gøre trafikken mindre sårbar samt give nye mennesker og nye områder helt nye muligheder. Lad mig til slut slå fast, at en parallelløsning for infrastruktur vil blive til stor gavn for alle jyder og her ikke mindst for Nord - og Østjyder. Danmark skal i gang igen. Det kræver investeringer i infrastruktur, og lad os investere klogest muligt og til størst gavn for erhvervslivet og for borgerne.