Danmark skal lede nyt topmøde

KØBENHAVN:FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har udpeget Danmark som forhandlingsleder af det stort anlagte FN-topmøde i september, hvor verdens lande skal gøre status over, hvordan det går med at bekæmpe fattigdom og underudvikling, skriver Berlingske Tidende. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ser Ban Ki-moons valg af Danmark som en klar anerkendelse. Peter Viggo Jakobsen, der er ekspert i international politik ved Københavns Universitet, ønsker den danske regering "held og lykke" med opgaven. - Det bliver lige så håbløst som klimatopmødet. Jeg har svært ved at se, at topmødet kan ende med andet end en fin hensigtserklæring, siger han. /ritzau/