Danmark slår Singapore ved badminton-VM

Singapore kunne ikke stille noget op imod Danmarks badmintonlandshold, der åbnede med en sejr ved Sudirman Cup

Danmark slår Singapore ved badminton-VM

Danmark fik en forrygende start ved VM for hold, det såkaldte Sudirman Cup, med en sejr over Singapore.

Det danske hold vandt 4-1 over Singapore i søndagens åbningskamp.

Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen åbnede med en sejr på 21-11 og 21-17 i mixeddouble, inden Jan Ø. Jørgensen fulgte op med en sejr i tre sæt i herresingle.

Carsten Mogensen og Mathias Boe øgede til 3-0, da de vandt 21-10 og 21-12 i herredoublen.

Line Kjærsfeldt tabte derefter damesinglen med 16-21 og 12-21 til Juan Gu, før Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl vandt en tæt damedouble med 21-19 og 21-18.

Ud over Singapore er Danmark i gruppe med Japan.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.