Danmark slipper for Armeniens stjerne

Henrikh Mkhitaryan kommer ikke i kamp i VM-kvalifikationsopgøret i Telia Parken søndag

Henrikh Mkhitaryan (th.) kommer ikke i spil mod Danmark. Arkivfoto: Jason Cairnduff/Scanpix

Henrikh Mkhitaryan (th.) kommer ikke i spil mod Danmark. Arkivfoto: Jason Cairnduff/Scanpix

KØBENHAVN:Armeniens bedste spiller Henrikh Mkhitaryan kommer ikke i kamp mod Danmark i VM-kvalifikationsopgøret i fodbold i Telia Parken søndag.

Det skriver Armeniens Fodboldforbund på dets hjemmeside.

Mkhitaryan udgik af venskabskampen mod Tjekkiet forleden med en skade og ventes ude i syv til ti dage.

Skiftede til United

Armeniens Fodboldforbund beskriver skaden som en muskelskade i den nedre tredjedel af venstre lår.

Henrikh Mkhitaryan skiftede før denne sæson fra Borussia Dortmund til Manchester United, som således må vente at se, om offensivspilleren bliver klar til lokalbraget mod Manchester City 10. september.

Henrikh Mkhitaryan scorede til slutresultatet 4-0, da Armenien i juni 2013 chokerede Danmark med en storsejr i Parken.

To smalle sejre

Siden har de to lande mødtes tre gange - med to smalle danske sejre og en uafgjort til følge.

I det seneste møde i Parken, som Danmark vandt 2-1 i september 2014.

Dengang bragte Henrikh Mkhitaryan gæsterne foran.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.