Sport

Danmark slutter på syv medaljer ved para-OL

Nordjyske Peter Rosenmeier vandt Danmarks eneste guldmedalje ved de paralympiske lege

Arkivfoto: REUTERS/Sergio Moraes

Arkivfoto: REUTERS/Sergio Moraes

RIO DE JANEIRO: Danmark ender på syv medaljer ved de paralympiske lege i Rio, Det står klart, efter den sidste dansker har været i aktion sent lørdag aften dansk tid.

Den danske medaljehøst kunne endeligt gøres op til at tælle en guld, to sølv og fire bronze.

Svømmeren Niels Korfitz Mortensen var sidste dansker med mulighed for en medalje, men han var ikke i nærheden af top-tre i 200 meter medley.

Han sluttede på syvendepladsen og var faktisk kun en hundrededel af et sekund fra den danske rekord, da han svømmede i tiden 2 minutter og 29,77 sekunder.

Det var næsten ti sekunder langsommere end den britiske vinder, Oliver Hynd, der satte verdensrekord med tiden 2 minutter og 20,01 sekunder. To kinesere besatte de næste pladser.

Den nordjyske nordtennisspilleren Peter Rosenmeier blev Danmark eneste guldvinder i Rio, da han tidligere under legene vandt en dramatisk finale.

Atletikudøveren Daniel Wagner gjorde sig bemærket ved at vinde to medaljer. Han blev delt nummer to og fik sølv på 100 meter, og han fulgte op med en bronzemedalje i længdespring tidligere lørdag.

Ud over Wagner oplevede Susanne Sunesen også at vinde sølv i det individuelle dressurprogram.

De danske dressurryttere havde i det hele taget stor succes. Også Stinna Tange Kaastrup kan rejse hjem fra Rio med to medaljer. Begge var af karaten bronze i det individuelle program samt i kür-finalen.

Den sidste danske medaljetager var Jonas Larsen, der fik bronze i 150 meter medley.

Med den samlede høst på syv medaljer nåede Danmark sin målsætning ved para-OL og lidt til. Inden legene var det ambitionen at hente fem medaljer til Danmark.

De sidste konkurrencer ved para-OL afvikles søndag, men ingen danskere skal i aktion på sidstedagen, der lukkes af med en afslutningsceremoni.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst