Vold

Danmark spillede lille koldkrigsrolle

Den kolde krig var en efterretningskrig, men det var ikke fra Danmark, oplysningerne blev lækket, fastslår udredning, som også dokumenterer, at angrebsplaner mod Danmark blev lagt på hylder allerede i slutningen af 70'erne

KØBENHAVN:12 danske forskere har i de sidste fem år gennemtrevlet arkiver i Østeuropa, Danmark og andre vestlige lande samt snakket med hundredvis af den kolde krigs aktører. Det er blevet til fire bind om Danmark under den kolde krig, som tegner et sammenhængende billede af, hvilke kræfter der var på spil mellem de vestlige lande og Sovjetimperiet. På de store linjer er Danmarks rolle ubetydelig, men udredningen viser også, at Danmark trods mange forsøg fra især Østtyskland aldrig blev infiltreret. Godt nok lykkedes det for den østtyske efterretningstjeneste at hverve 26 spioner, men ingen af dem havde adgang til egentlige hemmeligheder. - Trods den betydelige aktivitet på efterretningsområdet er der – i modsætning til for eksempel Forbundsrepublikken – ikke identificeret "topspioner" her i landet, står der i konklusionen. Forskerne har ikke nogen entydig forklaring på, at Danmark undgik spioner på højt niveau, men måske er der slet ikke nogen forklaring, siger chefudreder Svend Aage Christensen. - Man behøver ikke en mere dybsindig forklaring end held, siger han. PETs indsats og den uformelle danske mentalitet bliver dog også nævnt som bud på, hvorfor det ikke lykkedes for østblokkens agenter at hverve danskere for deres sag. Ingen angrebsplaner Udredningen levner ingen tvivl om, at den kolde krig var en farlig tid, men truslen om et egentlig angreb har ikke været så stor som tidligere antaget. Forskerne har i hvert fald ikke kunnet påvise, at der var planer om et uprovokeret angreb på Vesten - tværtimod. - Uagtet nok så mange planer og krigsspil gik tænkningen i Warzawapagten ud på at reagere på et muligt vestligt angreb, konkluderes der. Det gælder også for brugen af atomvåben, hvor Sovjetunionen ifølge udredningen allerede i begyndelsen af 70'erne gik væk fra ideen om at bruge atomvåben i stor stil mod Danmark. I det hele taget viser udredningen, at den militære trussel mod Vesten godt nok var reel, men også blev overvurderet i den sidste del af den kolde krig, og det er nyt, fortalte Svend Aage Christensen ved præsentationen.. - Warszawa-pagten toppede militært omkring 1975. Derefter ændredes styrkeforholdet mellem øst og vest gradvist - til fordel for vesten. Trofast NATO-allieret Udredningen tager også fat på udviklingen i den vestlige politik i perioden, hvor NATO med USA i spidsen gik fra en "inddæmningspolitik" til en mere aggressiv "sejrsstrategi" under Ronald Reagan. I Danmark skiftede Socialdemokratiet også linje i 1980'erne, hvor partiet rykkede mod venstre i takt med generationsskiftet i partiet og i håb om at genvinde regeringsmagten. Udredningen slår dog fast, at partiet aldrig anfægtede opbakningen til NATO eller førte en politik, der var eftergivende overfor Sovjetunionen. Billedet af de danske diskussioner om sikkerhedspolitikken bliver i udredningen beskrevet som et rent indenrigspolitiks slagsmål uden de store konsekvenser for hverken NATO eller Sovjetunionen. Her må forskerne dog også konstatere, at de ikke har kunnet få adgang til alt det kildemateriale, som de gerne ville, fordi begivenhederne ligger så tæt på nutiden. Derfor tyder alt på, at diskussionen vil fortsætte med uformindsket styrke de næste mange år. - Jeg tror, at der i de næste 50 år vil blive ved med at dukke nye ting op, siger Uffe Ellemann-Jensen, som ikke selv er stødt på noget i udredningen, der ændrer hans syn på den sidste del af den kolde krig. Det er i øvrigt nogenlunde det eneste, som han har til fælles med Mogens Lykketoft. - Jeg tror ikke, at mit billede af perioden rokker sig, når jeg har læst hele udredningen, siger han.