Danmark suveræn gruppevinder ved badminton-EM

Danmark gik videre til kvartfinalerne ved EM i badminton for hold uden at tabe en kamp.

Danmark suveræn gruppevinder ved badminton-EM

Danmark er som ventet videre til kvartfinalerne ved EM i badminton for hold efter kun at have afgivet et enkelt sæt i de to gruppekampe mod henholdsvis Norge og Tyrkiet.

Begge kampe blev vundet 5-0, og kun torsdagens afsluttende damedouble mod tyrkerne måtte ud i tre sæt, efter at Line Damkjær Kruse og Natalia Koch Rohde tabte andet sæt 20-22.

Tidligere på dagen havde Viktor Axelsen vundet sin herresingle mod Murat Sen med cifrene 21-9, 21-17 efter blot 23 minutters spil.

I kvartfinalen møder Danmark vinderen af gruppe 8. Det endte med at blive Skotland efter en tæt direkte duel med Tjekkiet om førstepladsen.

Skotterne vandt torsdagens indbyrdes møde med 3-2 i en holdkamp, hvor to af opgørene måtte afgøres i tre sæt, og hvor stillingen var 2-2 inden den sidste og afgørende damedouble.

Danmark har vundet hold-EM de seneste ni gange, det er blevet afholdt.

Denne gang må danskerne dog klare sig uden singleprofilerne Tine Baun og Jan Ø. Jørgensen, der begge har meldt afbud til mesterskaberne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst