Danmark undgik at blive skævvredet

NORDJYLLAND:- Hvad er forfølgelsesvanvid? - Det er, når man færdes på en motorvej i Vendsyssel og føler, at der kører nogen bag én! Vittighederne om de ubefærdede og dermed overflødige nordjyske motorveje blomstrer. Ikke mindst øst for Storebælt. Altså derovre, hvor der formedelst milliarder og atter milliarder af kroner er bygget en Øresundsbro, som dagligt befærdes af betydeligt færre biler end Frederikshavn-motorvejen omkring Vodskov. Den, som gør grin med de nordjyske motorvejsprojekter, har nok i nogen grad ret i, at de er resultat af det ihærdige forarbejde, der i '80erne og '90erne blev gjort af nogle folketingsmedlemmer med stor interesse i trafik og i nordjyske forhold. F.eks Svend Heiselberg (V), som nu sammen med Jens Peter Vernersen (S) har kastet sine kræfter ind på at få bygget en ny motorvej mellem Herning og Holstebro, så erhvervslivet ikke skal sinkes af de evindelige mejetærskere på landevejen. Eller Kaj Ikast (K), som endog blev trafikminister for hele Danmark, men aldrig glemte Nordjylland, og hans partifælle, aalborgenseren Niels Ahlmann-Ohlsen. Og først og fremmest høvdingen Jens Rigsgaard-Knudsen (S), som blev årsag til, at motorvejen mod Frederikshavn hedder Risgaard og den mod Hirtshals hedder Knudsen til efternavn. Gedestien Og så må man endelig ikke glemme den daværende trafikminister Arne Melchior (CD), selv om hans eneste rolle i det vendsysselske motorvejsprojekt var en henkastet bemærkning på et møde, som handlede om noget helt andet. Melchior havde ellers en næsten religiøs tro på, at vejinvesteringer altid er til gavn og glæde for de regioner og lokalsamfund, som må lægge jord til. Men i 1985 havde han ingen penge at gøre godt med, da nordjyderne begyndte at kræve, at den østjyske motorvej skulle føres helt til Aalborg. Der var kun råd til en smal motortrafikvej - af format som en gedesti, blev det hævdet - mellem Aarestrup, cirka der hvor rastepladsen Himmerland i dag ligger, og frakørslen Randers Nord. På et møde i Aalborghallen 23.september 1985 mødte Melchior en samling på omkring 500 ellers pæne nålestribede herrer fra Aalborgs erhvervsliv, men der opstod en frådende diskussion, hvor han ikke gav sig ikke en tøddel med hensyn til motorvejen syd for Aalborg. Men så var det, han kom til at lade en bemærkning falde om, at man kunne undersøge behovet for "højklassede veje mellem Aalborg og Frederikshavn og mellem Aalborg og Hirtshals". De par ord kom til at ændre Vendsyssels historie. Og de var med til at forhindre, at Danmark blev vredet skævt og Jylland forvandlet til en blindtarm på Tyskland. Gammel historie Men kigger man i annalerne, vil man opdage, at det slet ikke var de ihærdige nordjyske folketingsmænd endsige Melchior, som var først med det indfald, at der skulle bygges motorveje nordenfjords. Allerede i 1937 kom fra tre samarbejdende store danske entreprenørfirmaer et forslag til et motorvejssystem, som er næsten identisk med det, der realiseres med kronprinsesse Marys klip med sølvsaksen 9. oktober. Entreprenørerne, som utvivlsomt var inspireret efter at være slået med beundring og forbavselse over Hitlertysklands motorvejsprojekter, havde Storebælts- og Øresundsforbindelsen med, og de lagde vægt på, at motorvejene blev ført helt frem til færgehavnene i Hirtshals og Frederikshavn. Efter at Danmark i 1956 havde fået sin første motorvej, Hørsholmvejen, som satte københavnerne i stand til i en fart at komme ud til den stråtækte pastiche Storkereden og indtage søndagsfrokosten, begyndte en af landets førende planlæggere, professor Johannes Humlum at arbejde med sin store motorvejsplan, som skulle blive centrum for mange års dansk transportdebat. Humlums plan var, at den nord-sydgående motorvej gennem Jylland ikke skulle gå fra den ene østkystby til den næste, men op gennem midten af Jylland til gavn for erhvervsudviklingen i midt og vest. Og så skulle den fra Aalborg dele sig i den V-form, som i dag er realiseret. Humlums argumentation gik på, at "den jyske længdemotorvej må udgå direkte fra færge- og trafikhavnene ved Vendsyssels nordkyst og ikke først starte ved Aalborg". Dermed var han faktisk 25 år forud for det, som siden kom til at hedde Nordic Link korridoren. Der skulle flyve mange seriøse og useriøse argumenter og ikke så få vittigheder gennem luften, inden det blev, som det blev. - Ved du, hvorfor overhalingssporet er grønt på motorvejene i Vendsyssel? - Næh - Amtets miljøkontor har forbudt vejvæsenet at bruge Round-up!

Forsiden