Ingen i regeringen står for velfærd

En af mine venner blev 80 år for nylig. Han har ikke nogle nære slægtninge til at hjælpe sig, han sidder i kørestol efter en hjerneblødning, og han har nedsat syn og hørelse. Og oven i det blev han ved sidste besøg fra kommunens visitator frataget en ydelse, nemlig støvsugning.

Men juridisk set blev han ikke frataget noget. 

Han fik nemlig at vide, at han kunne anskaffe sig en robotstøvsuger (som borgeren selv betaler for) til at ordne denne opgave for sig. 

Jeg må sige (uanset hvor det er vedtaget) at kalde dette en ydelse, er at strække definitionen helt ekstremt. Faktisk beskrev en af mine andre venner det meget bedre, end jeg kunne med, "at det var et perverst brug af sproget". Og det synes jeg nok, man må sige ja til!

Jeg håber ikke, denne definition for ydelse kommer til at brede sig til andre erhverv. Så risikerer man jo, at næste gang man hyrer nogen til at bygge noget, så dukker der en håndværker op og fortæller én, hvordan man selv skal udføre arbejdet, og hvilke materialer og værktøj man skal bruge.

Med denne nye definition af ordet ydelse må man sige, at det økonomisk bliver en smal sag at leve op til serviceloven. 

Man behøver ikke at finansiere kommunerne yderligere, og myndighederne kan påstå, at de ældre, de handicappede og mennesker med andre udfordringer stadig får den hjælp de er berettiget til.

Så kan man roligt vende tilbage til snakken om skattelettelser for de rigeste. For eksempel blev det udmeldt i en artikel i Finans (14.12.) at vores nye regering ville afsætte 0,5 milliarder kr. til at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder.

På den ene side kan det jo lyde meget sympatisk, at små virksomheder ikke skal betale så meget i afgift ved et generationsskifte. 

Men ifølge en artikel i netavisen Piopio fra 2019 er der ikke meget, der tyder på, at afgiften truer små virksomheder, da de kan søge om henstand, der gør det muligt for dem at betale afgiften over 15 år. Men ifølge samme artikel var der ikke mange der søgte om det, så noget kunne tyde på, at der ikke er det store behov for det.

Over i den anden grøft betyder denne sænkning at arvingerne til de største virksomheder står til milliard gevinster. For eksempel vil Legofamilien spare næsten 13 milliarder kr., når virksomheden skal overdrages til næste generation, ifølge arbejderen.dk.

Bravo, socialdemokrater! I gør en brav indsats for at vise jeres borgerlige kollegaer, at I også kan bidrage til at øge den sociale ulighed. Det er altså, hvad I står for nu om dage? Jeres status som arbejderparti og et parti der står for velfærd, kan efterhånden kun betragtes som en syg joke.

Det sørgede Nicolai Wammen da også for at understrege, da han på den værste facon, han kunne formå, svarede på spørgsmålet "hvordan han som repræsentant for en af de store borgmester partier kunne bryste sig af sikre bedre velfærd, når så mange kommuner skulle spare".

Han fik det til at stå lysende klart, at problemet for kommunerne var de stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Altså at det er de handicappedes skyld, at kommunerne mangler penge.

Her fik han en velfortjent modreaktion fra vores medborgere med handicap og deres pårørende. 

Du fortjente intet mindre, Nicolai!

Borgmesteren her i min egen kommune har været ude i medierne og udtrykke sin utilfredshed over situationen og den manglende finansiering, og det er jo godt. 

Jeg håber bare, at han husker den utilfredshed fremover, hver gang muligheden for at kritisere sine kolleger på Christiansborg viser sig og holde dem ansvarlig for dette. 

Det samme gælder for alle kommunalpolitikere. Lad regeringen mærke jeres utilfredshed og benyt ikke bare dette som en mulighed for at brande jer på, hvordan I navigerede i en stram økonomi. For husk lige på, at det kom med omkostninger for nogle af jeres mest udsatte borgere.

Afslutningsvis vil jeg krydse fingere for at mange nordjyder vil møde op i Aalborg onsdag 13.9. ved Musikkens Hus i Aalborg klokken 15.30 og lade regeringstoppen mærke utilfredsheden, når de er rundt på deres charmeoffensiv.