Ketchup solgt i supermarkeder og hos Nemlig.com tilbagekaldes
Ketchup Naturel og Ketchup Chili tilbagekaldes, da produkterne indeholder allergenerne sennep og selleri.
Opdateret kl. 17:41
To varianter af ketchup fra producenten Lie Gourmet tilbagekaldes, da de indeholder sennep og selleri, som ikke fremgår af mærkningen.
Det er produkterne Ketchup Naturel og Ketchup Chili, der tilbagekaldes.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Sennep og selleri er allergener, derfor skal ingredienserne fremgå af produkternes mærkning.
Det er blandt andet ingredienser som gluten, æg og nødder, der skal fremgå af produktmærkningen, hvis de er tilstede i en færdigpakket fødevare.
De er solgt på Nemlig.com og i enkelte supermarkeder og specialbutikker landet over.
Fødevarestyrelsen fraråder personer med allergi for sennep og selleri at spise produkterne.
Man bør kontakte sin egen læge, hvis man oplever symptomer efter at have indtaget produkterne.
Forbrugere kan kassere produktet eller kontakte butikken, hvor det er købt, lyder det i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.