Rygter deles på sociale medier efter skyderi i Field's

På sociale medier spredes historier, der mistænker politiet og mediernes dækning af skyderiet i Field's.

Der blev lagt blomster og afholdt et minuts stilhed, da Field's mandag genåbnede efter en uge. Det skete til minde for ofrene af skyderiet. <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Der blev lagt blomster og afholdt et minuts stilhed, da Field's mandag genåbnede efter en uge. Det skete til minde for ofrene af skyderiet. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mandag genåbnede shoppingcentret Field's med et minuts stilhed. Det skete til minde om de tre dræbte og adskillige sårede ved sidste søndags skyderi.

Mens hverdagen dermed så småt vender tilbage for storcentrets ansatte og kunder, fortsætter spekulationerne om, hvorfor gerningsmanden skød mod uskyldige mennesker.

På sociale medier er der delt informationer om, at gerningsmanden er højreradikal, og at angrebet var racistisk motiveret.

De informationer har politiet indtil videre afvist, da motivet endnu er ukendt.

Samtidig er der i indvandrermiljøer påstande om, at politiet, myndighederne og medierne lyver for at dække over en højreradikal gerningsmand, fordi han er hvid.

Men hvad er baggrunden for, at den form for information spredes?

- Der er nogle personer, som mener, at de kan udnytte hændelser til enten personlige, økonomiske eller politiske mål, siger Christiern Santos Rasmussen, ph.d.-researcher ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien.

Han beskæftiger sig blandt andet med digital desinformation.

- Så spreder de nogle historier for at presse en særlig agenda, fortæller han og henviser til, at man her skelner mellem to typer af information.

Nogle personer, der starter disse udokumenterede historier, ønsker at vildlede folk ud fra et bestemt formål. Det kaldes desinformation.

Historierne går fra desinformation til misinformation, når folk, der deler dem videre i god tro, ikke kender til den fejlagtige information bag dem.

Ifølge Christiern Santos Rasmussen kan hændelser, der rammer følelsesregistret, gøre internetbrugerne mindre kildekritiske, når de videredeler indhold.

- Det kan skyldes behov for at få mere viden. Så møder man ny viden og tror, det er sandt.

- Det kan også være, at det passer til ens egne holdninger. Så køber man historierne og sænker paraderne. Det kan også være, at det er så nyhedsværdigt, at man tænker, at andre bør vide det, siger han.

Hos politiet er man opmærksom på rygterne på nettet og de udfordringer, de kan føre med sig.

- Det kan i værste fald medvirke til uønsket adfærd hos borgerne, at der skabes unødig frygt eller i nogle tilfælde mistillid til myndighederne, udtaler Rigspolitiet i et skriftligt svar.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.