EMNER

Danmarks ældste pilot flyver flittigt

Den nordjyske pilot Rovs Hansen fylder snart 85 år, men alderen er ingen hindring. Se tv-indslag med den friske pilot

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rovs Hansen fylder snart 85 år og er Danmarks ældste aktive pilot, der kan flyve ved hjælp af instrumenter.

En pilots alder heller ikke er hindring for at flyve. Det er Rovs Hansen, som letter fra Sæby Flyveplads, beviset på. I næste uge fylder han 85 år, og han har tænkt sig at fortsætte med flyve så længe helbredet tillader det. - Kontrollanten skal desuden sige god for mig en gang om året. Sidste gang var i november og da sagde han god for mig et år mere, fortæller han, inden han gennemgår tjeklisten for flyet. Rovs Hansen betragter det at flyve som at køre bil. - For mig er det som at køre bil. Husk på. Jeg har haft certifikat i 35 år og har fløjet over 4000 timer. Se tv-indslag med Rovs Hansen herDårligt vejr mere udfordrende Louis Rovs Hansen, som han faktisk hedder, er IFR-pilot. Det vil sige, han kan navigere i luftrummet ved hjælp af instrumenter. - IFR vil sige, at jeg kan flyve gennem skyer og ikke så meget sigtbarhed, siger Rovs, som han kaldes i flyverkredse. Og det må gerne være dårligt vejr. Det er mere udfordrende. - Det er lidt mere spændende. Det skal ikke være solskin alt sammen for så kan den jo flyve selv. For mig som pilot ligger udfordringen i at lave en god navigationstur fra det ene sted til andet sted. At planen passer, når man flyver over forskellige positioner. Ikke 80 længere Han er den ældste aktive IFR-pilot i Danmark. - For nogle år siden spurgte vi luftfartsdirektoratet og de sagde, jeg var næstældste aktive pilot, men de viste sig, at ham der var ældre fløj VFR. - Jeg føler mig tryg ved at flyve. Så det må være op til dem, jeg har med, om de synes, jeg er for gammel til at flyve. Alder er ikke noget, han spekulerer på. - Den kommer bare snigende. Det er klart, man er ikke så hurtig, som man var. Man er jo ikke 80 mere, ler han.

Forsiden