Danmarks bedste diskotek ligger måske i Jomfru Ane Gade

Et af festgadens diskoteker er for første gang nomineret til at være Danmarks bedste.

Sara Nørgaard
Martin Grønning og Dan Punar er stolte over, at deres diskotek er nomineret i kategorien ’Danmarks bedste diskotek’ til Danish DeeJay Awards.Arkivfoto Lars Pauli.
EMNER 4. februar 2013 14:09 - Opdateret 4. februar 2013 14:23

AALBORG: Benedikte’s Late Night Club, som ligger i Jomfru Ane Gade, er til Danish DeeJay Awards nomineret i kategorien ’Danmarks bedste diskotek’.

Det er første gang i Aalborgs nattelivshistorie, det lykkedes et diskotek i Jomfru Ane Gade at blive nomineret i denne kategori.

Et kvalitetsstempel

Det gør diskotekets to indehavere Dan Punar og Martin Grønning både glade og stolte.

- Alene nomineringen er et kvalitetsstempel, konstaterer Martin Grønning.

Diskoteket åbnede i november sidste år i Dansebarens gamle lokaler. Allerede dengang sagde de to ejere, at de ville give gæsterne en anderledes oplevelse.

- Vi går op i indretningen og har lavet noget, som man ikke har set andre steder før. Alt inventaret er designet og bygget her til, sagde Martin Grønning dengang.

Spændingen udløses til marts

I de specialdesignede lokaler skal gæsterne opleve koncerter og events, som gør byturen speciel. Nomineretingen tyder på, at det er lykkedes og er blevet bemærket.

Benedikte’s Late Night Club kæmper mod fire andre diskoteker. Om de vinder prisen som ’Danmarks bedste diskotek’ bliver afgjort 31. marts i Ballerup Super Arena til Danmarks største prisfest.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...