Danmarks bedste kæmper

PANDRUP:Det var den rene medalje-høst, da Jetsmark Judoklub i weekenden deltog i Danmarks Mesterskaberne for ungdom, der blev holdt i Vejen. Mesterskaberne var delt op i en begynder-katagori og en katagori for øvede. 10-årige Maria Simonsen kæmpede i klassen under 40 kilo for øvede og kunne hænge guldmedaljen omkring halsen og kalde sig Danmarks bedste ungdoms-judokæmper. En bedrift hun gentog, efter at hun sidste år vandt guld i begynder-katagorien. Men drengene kunne også. I begynderkatagorien kæmpede Thomas H. Thomasen sig frem til en sølvmedalje i klassen under 25 kilo, og Chris Henriksen fik bronze i klassen under 30 kilo. Derudover deltog Kenneth Kronborg og Jacob Stoltse dog uden at få medaljeplaceringer.