Danmarks dansende dronning

- Hov, der går da vist en prinsesse. Sådan tænkte jeg, da jeg første gang så Mary Donaldson sidste sommer. Bladene havde på det tidspunkt kun gamle skolebilleder og slørede zoom-fotos af drømmeprinsessen fra Tasmanien, så alle Kongerigets fotografer forsøgte desperat at ramme hende med linsen. Jagten foregik dag og nat over flere kontinenter, og alligevel gik hun nu lige dér, ligeså upåvirket som en prinsesse skal være - på vej ud i sommernattens leben i Skagen i selskab med gode venner. Nattelivet på toppen af Danmark er ikke fremmed med kongeligt - eller næsten kongeligt - besøg, for Marys yndlingsprins har i årevis haft Skagen på sin hitliste over steder at tilbringe sommernætterne. Måske var det derfor Mary Donaldson helt uforstyrret kunne gå til baren, på dansegulvet og på toilettet – ganske som de andre gæster. Eller måske havde de andre gæster bare ikke opdaget Mary endnu. Det første man lægger mærke til ved Mary er nemlig, at man sådan set ikke lægger mærke til noget specielt. Hun er hverken model eller superbabe, men en klassisk udseende kvinde, der ligeså godt kunne være kontorassistent, ingeniør eller apotekter som prinsesse. I hvert fald indtil man taler med hende. Når man er tæt på, ser man bedre det utrolige lys, der er i øjnene på Danmarks kommende dronning. Udtrykket er interesseret, opmærksomt og levende – også selv om vores samtale bare var henkastet og handlede om, at der da sørme var mange mennesker her i nat. Ok, det var nok et tyndt grundlag at henvende sig til regentfruen in-spe på, men prinsesselærlingen viste klassen og snakkede interesseret med – på engelsk, undtaget når hun bare skulle sige "ja" eller "tak". Hun vidste udmærket, at jeg havde genkendt hende, så hun fortalte hvor rørt hun var blevet over lokalbefolkningens beskyttertrang. En hel busfuld fotografer havde i en hel uge jagtet hende på Odden – uden resultat, fordi ingen lokale kunne drømme om at sladre til pressen om naboen. Ikke når naboen er Mary. Fyldt op af smalltalk vendte hun tilbage til sit selskab ved bordet, hvor hun straks blev midtpunkt. Ikke på en brovtende eller larmende måde, men med vittigheder, kommentarer, smil og godt humør. Flere gange var det hende, der tog teten, når glassene skulle hæves i en skål, og hver gang en ungersvend kom forbi med et tilbud om at danse, fik han mindst et smil og et høfligt svar retur. Enkelte havde ligefrem held med tilbuddet om en sving-om, men hun dansede nu mest med vennerne fra selskabet. Hun tog gulvet under "It"s raining men" sammen med skuespillerinde Sofie Lassen-Kahlke, der for en gangs skyld havde fundet en legekammerat med flere fotografer i hælene end hende selv. Gad nok vide, hvad fotograferne på jagt ville have givet for et billede af de to dansende piger? Den nat forsvandt Mary lige så pludseligt som hun var dukket op. Ubemærket, diskret og uden antydningen af ønsket om særbehandling. Nøjagtigt et år senere – i sommer - krydsede jeg igen spor med Mary, denne gang i selskab med sin elskede. De festede, dansede og grinede med vennerne, men gik noget tidligere hjem end året før. Sådan er det vel, når man har kæresten med i byen. Ordforrådet var udvidet væsentligt, og selv om der stadig var accent på Mary"s danske sprog, så foregik det meste af snakken nu på det nye modersmål. Det blev ikke til smalltalk ved dette møde, men nu kan jeg da i det mindste sige til folk, at jeg plejer at holde ferie med Mary. Måske også næste år – mon jeg bliver inviteret til hendes polterabend?