Danmarks dødeligste svamp myldrer frem

Grøn fluesvamp står rekordtæt mange steder i skove og parker, og det får naturvejleder til at advare mod svampen, hvoraf en enkelt er dødelig dosis

Niels Brauer og Michael Koch (foto)
I de mange år, Esben Buch har færdedes i de nordjyske skove og parker, har han ikke tidligere set grøn fluesvamp optræde i så stor mængde som i år.
Natur 16. september 2018 17:09

NORDJYLLAND: Nyd synet, men lad den endelig blive i skovens bund!

Rådet gælder grøn fluesvamp og kommer fra naturvejleder Esben Buch, Aalborg Kommune.

På de guidede svampeture står den øverst på listen, nye svampeinteresserede advares imod, men netop i år føler naturvejlederen sig kaldet til at gå bredere ud med en advarsel.

Ikke fordi den er farligere end ellers, men på grund af mængden. Aldrig tidligere har Buch oplevet Danmarks mest dødelige svamp stå så tæt i skovbunden som dette efterår.

En, to, tre.....20

- Det er jo helt vildt. Prøv at se her, siger Esben Buch og begynder at tælle de umbragrønne svampe, der står side om side i skovbundens visne løv.

Ved 20 stopper han uden at de sidste på det beskedne areal er talt med.

- Der er år, hvor jeg blot ser ganske få eksemplarer, tilføjer han for at sætte omfanget af den i øvrigt ganske smukke svamp med det latinske navn Amanita phalloides i perspektiv.

Det aktuelle svampefund er gjort i Lundby bakker tæt på Gistrup Skole, men mange andre steder er den at finde i stort tal.

- Det gælder for eksempel Bejsebakken og Kildeparken midt inde i Aalborg og i Skanseparken i Nørresundby, siger Esben Buch.

For den lidt erfarne svampesamler lader grøn fluesvamp sig let identificere, så den gruppe anser han ikke for at være i risikozonen.

- Et ungt eksemplar kan måske minde lidt om en champignon, men der er flere markante forskelle, for eksempel har grøn fluesvamp hvide lameller, hvor champignon udvikler brune, og så har fluesvampen en knold i bunden, som champignon ikke har, forklarer Esben Buch, der dog ikke desto mindre kan fortælle om tilfælde i Danmark, hvor personer er døde eller er blevet alvorligt syge efter at have spist grøn fluesvamp.

Niels Brauer og Michael Koch (foto)
Grøn fluesvamp er bl. a. kendetegnet ved at have hvide lameller.

Udlændinge i farezone

Eksemplerne, han referer til, omfatter personer af asiatisk eller afrikansk oprindelse.

- Forklaringen på det, er, at der i eksempelvis Asien findes og dyrkes spiselige posesvampe, der tæt på til forveksling ligner grøn fluesvamp, siger naturvejlederen.

I naturen i deres nye opholdsland har de derpå begået en skæbnesvanger forveksling mellem de to svampe.

- Desværre får man ingen advarsler, hvis man først får grøn fluesvamp i munden. Svampen har en ganske neutral duft og tilsvarende smag. Der er altså ingen bitterhed, som får folk til at spytte den ud i tide, forklarer han.

Ydermere rummer selv små mængder tilstrækkeligt af det dødelige stof amatoxin til at slå folk ihjel.

- 20-30 gram, og det vil sige en enkelt svamp, er nok til at gøre det af med voksen person, siger han.

Niels Brauer og Michael Koch (foto)
20 gram af svampen er nok til at sende en voksen person hinsides.

Nyre- og leversvigt

I tilfælde af forgiftning viser de første symptomer sig efter nogle timer i form af maveonde og diarré. Derefter følger ofte en betydelig forbedring i den forgiftedes tilstand, men giften fortsætter sit virke og nedbryder cellerne i bl.a. nyrer og lever, der i værste fald svigter. Er forgiftningen tilstrækkelig alvorlig, dør pågældende efter få dage. Overlevende risikerer livsvarige mén.

Udover et ønske om at advare nydanskere mener Esben Buch, at der er behov for at advare forældre til mindre børn og andre voksne, der har med børnepasning at gøre, for eksempel ansatte i børnehaver.

- Netop fordi svampen i øjeblikket findes så mange steder i kombination med, at små børn kan finde på at putte ting i munden, kan ekstra opmærksomhed være en god ting, siger naturvejlederen, der forklarer, at blot, der i området er løvtræer som bøg og eg, som mange svampe lever i perfekt symbiose med, er der gode muligheder for, at svampen er til stede.

At der ikke har været grønlige paddehatte de tidligere år er ingen garanti.

- Svampen sætter ikke nødvendigvis frugter, som er den del af svampen, vi får at se, hvert år. Den kan sagtens springe over en sæson, men den er der stadig i form af dens mycelium i jorden, siger Buch, der i øvrigt forklarer, at myceliet, som er svampes parallel til planters rodnet, på en kvadratmeter og ned til en dybde på blot 10 centimeter har tråde, der samlet strækker sig en million kilometer svarende til 25 gange jorden rundt målt over polerne.

Niels Brauer og Michael Koch (foto)
Svampene, der reelt blot er frugter af det samme mycelium, skyder frem så tæt, at de må kæmpe om pladsen.

Drager fordel af vejret

At grøn fluesvamp samt mange andre netop i år sætter frugter, der lever op til den underjordiske del, tilskriver Esben Buch det usædvanlige vejrlig den seneste tid.

- Den tørre sommer har næppe haft betydning, men tiden derefter med store mængder nedbør og varme nætter i både august og september har for alvor sag gang i tingene.

Måske lidt overraskende gælder det ikke svampe generelt, dronningen blandt danske spisesvampe, kantarellen, skal man lede længere efter end normalt.

- Så forholdene er altså ikke optimale for netop den svamp, siger Buch, der dog kan trøste med, at der er mange andre gode spisesvampe at finde derude i skovbunden.

- Men grøn fluesvamp skal aldrig nogensinde i kurven, fastslår han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...