Danmarks Naturfredningsforening vil have skåret af akkumuleringstank

Danmarks Naturfredningsforening mener akkumuleringstank i Vindblæs bliver for høj

Solvarmeanlægget i Vindblæs kommer til at være 15.000 kvadratmeter. Arkivfoto <i>Pressefotograf Per Kolind</i>

Solvarmeanlægget i Vindblæs kommer til at være 15.000 kvadratmeter. Arkivfoto Pressefotograf Per Kolind

VINDBLÆS:Danmarks Naturfredningsforening vil i forbindelse med Løgstør Fjernvarmeværks planer om et 15.000 kvadratmeter stort solvarmeanlæg i Vindblæs til 35 mio. kr. have at den planlagte akkumuleringstank skal være mindre. Den er i sin foreslåede udformning meget stor og vil virke meget dominerende i landskabet. Man bør overveje en anden udformning - måske fordeling på flere tanke, siger foreningen.

Naturfredningsforeningens bemærkning er en af to bemærkninger, der er kommet ind i forbindelse med den fordebat, der har kørt siden kommunen i juni igangsatte planprocessen, der skal bane vejen for solvarmeanlægget.
På forhånd har Aaen A/S, der er rådgivende ingeniører på projektet, svaret på spørgsmålet om tanken, og heri hedder det, at det både teknisk og økonomisk er svært at ændre på den foreslåede 25 meter høje tank.
Udover Danmarks Naturfredningsforening, er et hold naboer til anlægget - Else og Viggo Mikkelsen, Sparevej 34, Vindblæs - også kommet med bemærkning til det planlagte anlæg. Deres ejendom bliver ”hegnet ind” med solfangeranlæg mød øst og syd. Det har fået parret til at reagere, fordi de - udover at få deres udsigt skæmmet - også forventer, at værdien af deres ejendom ved et senere salg vil blive forringet.
- Udsigt over åbne marker er alt andet lige mere attraktivt end udsigt til et 2,5 meter højt solfangeranlæg, skriver parret til Vesthimmerlands Kommune.
Derfor mener Else og Viggo Mikkelsen, at Løgstør Fjernvarmeværk skal rykke anlægget så langt væk som overhovedet muligt i forhold til bebyggelse.
Bemærkningerne er med når byrådet i dag skal tage stilling til sagen i forbindelse med at fordebatten nu er slut.
Administrationen har indstillet til politikerne, at de indkomne høringssvar indgår i overvejelser for det videre arbejde med både kommuneplantillæg og lokalplan. Den indstilling har teknisk udvalg sagt god for enstemmigt, og derfor kan man sikkert også forvente, at det er den besked der bliver sendt med videre fra byrådet i dag.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.