Drab

Danmarks nye helte

Så er DR's nye dramaserie "Livvagterne" skudt igang. Læs NORDJYSKE's anmeldelse af seriens første afsnit her.

"Livvagterne - 1" Første afsnit er altid det værste, når vi skal i gang med en ny dramaserie på tv. Her skal der nemlig ske to ting: Vi skal have gang i en intrige, og personerne skal præsenteres. Og det er lige her - præsentationen - at det er allersværest for Livvagterne. Der er nemlig så mange medvirkende, at det bliver lidt for svært. Hvem er hvem, tænker man. Hvem er aspiranter? Hvem er livvagter? Hvem er ægtefæller? Lige den del var med til at trække fornøjelsen lidt ned i aftes, da vi så første afsnit af "Livvagterne". Resten var til gengæld ren fornøjelse, for det lykkedes med stor virtuositet at fortælle os seere, hvad det hele går ud på, og det lykkedes også at søsætte et plot, som vi kan forholde os til. Ja faktisk var det klippestabil og yderst velkomponeret tv-drama. Historien var fortalt i den velkendte kryds-klipnings-stil: Først ser vi livvagterne. Så aspiranterne. Så vagterne. Så aspiranterne. Og så videre. Og langsomt ændrer historien sig. Fortællingerne fra livvagternes dagligdag kommer pludselig til at handle om noget: Det handler om den livsfarlige Catic, der har mistet jordforbindelsen efter drabet på hans søn. Og så ender det naturligvis, mens det er allermest spændende. Men heldigvis skal vi jo kun vente tre dage, før vi får fortsættelsen. "Livvagterne" er i øvrigt spækket med fremragende dialog, hvor tingene sættes på spidsen så det vil noget. Serien var ikke mange minutter gammel, før forsvarsministeren i Bagdads lufthavn går i panik, indtil han hjælpes på vej af livvagten. Så er der samtalen bagefter med de to vagter: - Der reddede du hans politiske liv, siger den ene. - Ja. Og det tilgiver han mig aldrig, lyder svaret. Han har jo sikkert ret. Og på mange andre områder sættes tingene i perspektiv. Tag bare Catics argumenter, da han får at vide, at sønnen Ibro er død: Hvis I ikke havde overtaget vores plads ved EM i fodbold i 92, havde I ikke vundet guld. Så havde I ikke fået storhedsvanvid, så havde I ikke stemt nej til Maastricht, så havde Danmark været en del af en fælles EU-hær, og så havde vi ikke været i Irak, og så var min søn ikke død. Tag lige den! Eller da vi hører seriens borgerlige forsvarsminister sige: "Alle ved, vi aldrig skulle være gået ind i Irak". Det sagde han så overbevisende, at vi næsten tror, at det er Søren Gade og dermed den danske regering, der siger det. Og der er masser af andre bemærkninger, der sætter det danske, politiske liv i perspektiv. Gad vide, om dette udvikler sig til en politisk thriller? Ellers er vi fra første øjeblik ikke i tvivl om, hver der er Danmarks nye helte. Det er livvagterne. Personer der er indstillet på at skulle betale den ultimative pris for at passe jobbet. Altså præcis det, der skete med unge Ibro, da han reddede forsvarsministerens liv, mens denne var ude for at ringe til sit sidespring. Og det er i grunden rart, at vi med denne serie kommer et skridt videre efter så mange politiserier gennem de seneste år. Men vi kommer heller ikke uden om at tænke på, hvem der også skal dø? For det er jo det, der er risikoen ved arbejdet. Og skal de dø forgæves? Det gjorde Ibro jo. Og nu skal forsvarsministerens kæreste, Eva Enevoldsen, angiveligt betale prisen. Hvor høj den bliver, finder vi først ud af i næste afsnit. Hun er i hvert fald bortført. På trods af, at det jo er meget koncentreret, når så mange mennesker skal præsenteres, så var der flere scener, der var helt utroligt lange. Tag bare "Midt om natten". Sangen på kasernen. Der fik vi godtnok mange vers. Badescenen med Eva Enevoldsen var da også både lang og overflødig, selv om mange mænd sikkert finder fornøjelse i de mange stjålne klip af Helene Egelunds krop. Ellers sad man og tænkte på Hitchcocks "Psycho", hvor en kvinde myrdes under bruseren og vi ser blodet løbe ud af afløbet. Men her kom ingen knivmorder. Vi blev snydt på vægten der. I det hele taget var billedsiden ganske flot. Kasper Tuxen er manden bag de mange spændingsmættede og stemningsfyldte billeder. Her tænker jeg på scenerne fra Bagdad, fra kasernerne. Fra nattens labyrintøvelse og meget mere. Vi glæder os til at se mere, for Livvagterne ser lovende ud. "Ørnen" var ofte ude på fantasiens overdrev. "Forbrydelsen" gik for ofte i tomgang. Og i "Rejseholdet" blev la Cour lidt for underlig, når han fik sine drømmesyn. Men det kan godt se ud, som om der er mere kød på Livvagterne. Det vil tiden vise. Og det vil tiden vise allerede på søndag, når afsnit 2 sendes. "Livvagterne - afsnit 1" Koncept og manuskript: Mai Brostrøm & Peter Thorsboe Instruktør (del 1-2): Mikkel Serup DR-tv torsdag aften.