Danmarks største generalforsamling

Nordjyske Banks ordinære generalforsamling havde deltagelse af godt 3.100 aktionærer

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Igen i år blev Nordjyske Banks ordinære generalforsamling Danmarks største, hvor godt 3.500 aktionærer var tilmeldt. Generalforsamlingen blev afholdt i Aalborg Kongres og Kultur Center med videotransmission til Arena Nord i Frederikshavn.

Godt 3.100 aktionærer mødte op i Arena Nord i Frederikshavn og i Aalborg Kongres og Kultur Center til Nordjyske Banks ordinære generalforsamling. Og med de mange deltagere kunne banken endnu engang glæde sig over at afholde Danmarks største generalforsamling:

- Det er selvfølgelig utrolig positivt, at så mange aktionærer møder op. Det er med til at skabe en rigtig god stemning og dialog blandt de mange deltagere, hvilket også resulterede i en vellykket generalforsamling med mange gode emner på programmet, fortæller adm. direktør Claus Andersen fra Nordjyske Bank.

Modsat sidste år var generalforsamlingen videotransmitteret fra Aalborg Kongres og Kultur Center til Arena Nord i Frederikshavn. Med en meget kraftig og sikker internetforbindelse blev de to lokationer til én generalforsamling, hvor aktionærerne frit kunne vælge, om de ville deltage i arrangementet i Aalborg eller Frederikshavn.

Positiv udvikling

Nordjyske Banks positive udvikling i 2016 var især et af de emner, der var på programmet. Tidligere i år kunne banken nemlig fremlægge et årsregnskab, hvor resultatet før skat var steget med 78 procent til 230 millioner, mens bankens samlede forretningsomfang steg med 1,7 milliarder kroner til godt 43,3 milliarder kroner:

- Vi kan se tilbage på et rigtig godt 2016, hvor vi for alvor høstede frugterne af fusionen og kunne levere et tilfredsstillende årsregnskab. Og det var naturligvis også med til at gøre generalforsamlingen endnu bedre, da vi sammen kunne glæde os over vores resultater og den udvikling, som banken i øjeblikket gennemgår, forklarer Claus Andersen.

Med de flotte resultater i 2016, som også kom til udtryk i analyseinstituttet Voxmeters årlige undersøgelse, hvor Nordjyske Bank blev placeret på en førsteplads over de mest populære pengeinstitutter i Nordjylland, har Claus Andersen og resten af banken således også positive forventninger til 2017. Her lyder forventningerne nemlig, at banken får en basisindtjening i intervallet 300-350 millioner kroner, mens nedskrivningerne forventes at falde yderligere med 45 millioner kroner til niveauet omkring 120 millioner kroner:

Skal se fremad

- Vi brugte selvfølgelig også aftenen på at se fremad og ikke mindst, hvad der skal til for at fortsætte den positive udvikling.

- Her er det blandt andet helt afgørende, at vi løbende kan håndtere forandringer og er adrætte, når det gælder. I den forbindelse er vores boliglån med svar inden for 48 timer og billån med svar inden for 15 minutter et rigtigt godt eksempel, slutter han.

Valg på generalforsamlingen

På aftenen blev der desuden informeret om, at Hans Jørgen Kaptain fra Sæby, Jan Leth Sørensen fra Sæby og Palle Joest Andersen fra Hjørring udtræder af repræsentantskabet, mens generalforsamlingen valgte Ole Nygaard fra Frederikshavn, der er direktør og ejer af Victor A/S, ind i repræsentantskabet. Efterfølgende konstituerede repræsentantskabet sig med Henrik Lintner fra Hjørring som formand og Poul Søe Jeppesen som næstformand.

Hans Jørgen Kaptain udtrådte samtidig af bestyrelsen, og repræsentantskabet valgte Anne Kaptain fra Sæby, der er General Counsel, Head of Legal & HR i Bladt Industries A/S, ind i bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerede sig med genvalg af nuværende formand Mads Hvolby samt valg af Sten Uggerhøj fra Frederikshavn som næstformand.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.