Danmarks største teaterstol

Plads til flere i 3,5 meter høj og 2,3 stol

Teater 19. juni 2012 16:03

AALBORG: Danmarks største teaterstol på plads. 3 ½ meter høj og 2,30 bred er Danmarks største teaterstol, der i løbet af tirsdagen kom på plads udenfor Aalborg Kongres & Kultur Center. Straks tog direktør Ernst Trillingsgaard via en stige plads i stolen, der nemt kunne rumme en hel flok publikummer.- Vi stiller denne mega teaterstol på vores forplads for at visualisere, at vi har fået 4 millioner kroner fra købmand Herman Sallings Fond. Den donation har gjort, at vi til næste sæson er klar til at indvie vores store teater- og koncertsal med omkring 1500 splinternye og meget smukke teaterstole, siger Ernst Trillingsgaard.
Aalborg Kongres & Kultur Centers direktør glæder sig til august, hvor Karin Salling fra fonden kommer forbi for at overrække
checken og for at beskue de nye røde teaterstole. Stolene har for en kort testperiode i efteråret været sat op i Aalborghallen, men vil først efter sommerferien blive en fast del af opstillingen til teater og koncertforestillinger. Megastolen, der sommeren over kommer til at pryde forpladsen, er lavet i forholdet 1:4, vejer 175 kilo og produceret af Aalborg Aluminium Industri, der som et af sine specialer har teaterkulisser.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...