Arkæologi

Danmarkshistorien skrives hurtigere om end før

Opsigtvækkende fund dukker stadig op af jorden i en lind strøm

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arkæologerne gjorde store øjne, da de stødte på et træskjold under en udgravning på vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse. Det er aldrig tidligere sket, at et helt skjold fra vikingetiden er fundet i Danmark. Foto: Sydvestsjællands Museum/Scanpix

DER BLIVER STADIG gjort overraskende og spektakulære fortidsfund i Danmark. Men mest lovende er arkæologernes kortlægning af undseelige pælehuller og marktomter, der omskriver danmarkshistorien på ny i hastigere tempo end før. Det vildeste fund i 2008 stod arkæologerne ikke selv for. Et ungt kærestepar faldt på en strand på nordsiden af Horsens Fjord over en sten på størrelse med en håndflade og med indridsede figurer af fisk og et menneske. Kunstværket blev lavet for over 6000 år siden, og det er et af de ældste menneskebilleder, som kendes fra Danmark. - Selv om det ikke er Guldhornene, så er det et fund, som er utroligt sjældent. Og så på en strand, der er totalt fuld af sådan nogle håndstore vandslebne sten. Det viser, at det stadig kan betale sig at gå og kigge i jorden for at se, hvad der ligger, siger direktør i Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass til Ritzau. Træskjold fra vikingetiden Også fundet ved Trelleborg af et helt træskjold fra vikingetiden har vakt opsigt, fordi der i forvejen kun kendes et eneste helt vikingeskjold, og det er fra Norge. Udgravningerne af Trelleborg og andre vikingeborge er for alvor er kommet i gang i de senere år. Undersøgelserne vil give betydelig mere viden om baggrunden for, at borgene blev bygget, og hvordan de har spillet ind i samlingen af det danske rige. - Der ligger et kæmpe forskningspotentiale i de borge, der slet ikke er udnyttet endnu. Det viser sig, at der endnu er meget store fund tilbage, i hvert fald ved Trelleborg. Det er virkelig spændende, siger Steen Hvass. Både i by og på land har de seneste års høje byggeaktivitet hjulpet til at blotlægge bebyggelser fra den sene jernalder og til op i vikingetiden, som ikke før har været så godt undersøgt. Mange nye fund af gamle bebyggelser er gjort i udkanten af landsbyer, hvor de seneste års byggeboom har rejst nye parcelhuskvarterer. - Samlet set får vi et materiale, som er enestående - også internationalt. Udgravningerne fortæller meget mere om, hvordan landsbyer er opstået, og hvordan udviklingen af Danmark som en statsmagt med love og regler har været. Vi kan se sociale strukturer med stormandsgårde og inddelinger af gårde i tofter. Mange steder kan vi gå så langt ned, at vi næsten kan se en hel slægtsroman. Det rykker fuldstændig ved vores almindelige opfattelse af, hvordan udviklingen er sket med landbruget og fællesskabet i landbruget, siger Kulturarvstyrelsens direktør. For 30-40 år siden var de store sorte huller med potteskår ikke i høj kurs. Men i dag det er dem, der giver det store ryk i historieskrivningen.. - En stor mark med nogle mørke pletter i, hvor der ligger lidt potteskår og flyder, er ikke så spektakulær. Men når man får det hele samlet sammen til helheder, dukker der et mere nuanceret billede frem af hele bebyggelsens udvikling i Danmark, siger Steen Hvass. Der er tale om så hurtige ryk i arkæologernes fund og viden, at danmarkshistorien om oldtiden og vikingetiden hurtigere skal revideres. De seneste versioner fra efter årtusindeskiftet er allerede snart forældede. - Normalt siger man, at historieskrivningen holder i cirka 10 år. Men vi får mere og mere viden og bliver dygtigere til at få den, siger Kulturarvstyrelsens direktør./ritzau/