Skibsby

Danmarksmester i lagkage

Nordjyde kåret som landets bedste til at lave lagkage

Birgitte Sidenius har forfinet en kage, hun skabte til sin fars 70-års fødselsdag. Kagen hedder ”Fars forårsdrøm”. PR-foto
Birgitte Sidenius har forfinet en kage, hun skabte til sin fars 70-års fødselsdag. Kagen hedder ”Fars forårsdrøm”. PR-foto

SKIBSBY: 34-årige Birgitte Sidenius fra Skibsby ved Hjørring har fået titlen som danmarksmester i lagkage.

Det er kagen ”Fars forårsdrøm”, der med nødder, lemoncurd og citron- og chokolademousse indbragte hende sejren i en lagkagekonkurrence, som ugebladet Hjemmet havde udskrevet.

Birgitte Sidenius skabte lagkagen til sin far i anledning af hans 70-års fødselsdag.

Dommerne var især imponerede over smagskombinationen og pynten af kandiserede citronskaller.

Det var kagekone Marianne Stagetorn Kolos fra konditoriet La Glace i København, der fandt frem til vinderen, sammen med ugebladet Hjemmets madskribent Katrine Klinken og madredaktør Runa Pihlmann.

Sammen med titlen fulgte også en køkkenmaskine.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden