Danmarksmestre fra Hjørring

Hjørring 26. september 2002 08:00

HJØRRING: Ti fodboldspillere fra Hjørring Garnisons Idrætsforening (HGI) blev i går Danmarksmestre i militærfodbold ved en turnering hos Gardehusarregimentet i Slagelse. De ti spillere, der stillede op i ældre old boys-rækken i syv-mandsfodbold i de danske mesterskaber hos Dansk Militær Idrætsforening, opnåede fem sejre og en uafgjort kamp, hvoraf tre kampe blev spillet tirsdag og tre i går. De ti mand fra Hjørring spillede i løbet af de to dage bl.a. mod Bornholms Værn, Oksbøl og Flyvestation Skalstrup. Holdet består af: Bent Andersen, Erik Poder, Jørgen Bech, Jan Larsen, Kurt Jensen, Erland Jensen, Ove Jørgensen, Kim Mikkelsen, Palle Thomsen og Peter Lauritzen. lyng

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...