Arbejdsmiljø

Dannebrog undersøges for asbest

Søværnets Operative Kommando har lukket kongeskibet Dannebrog på grund af asbestfare

Kongeskibet Dannebrog blev onsdag undersøgt for asbest . Arkivfoto: Peter Broen

Kongeskibet Dannebrog blev onsdag undersøgt for asbest . Arkivfoto: Peter Broen

Søværnet har modtaget ubekræftede oplysninger om asbest om bord på Dannebrog, og selv om kongeskibet i 90'erne gennemgik en asbestbehandling, hvor al asbest skulle fjernes, tør Søværnet ikke løbe nogen risiko. - Man kan ikke sidde oplysninger om asbest overhørig, og selv om det absolut må være i småtingsafdelingen, vil jeg ikke løbe nogen riskiko for mit personel, siger fungerende chef for Søværnets Operative Kommando, kommandør Henrik Andersen. Besætningen er derfor sendt i land indtil skibet er undersøgt. Kongeskibet ligger for tiden i Frederikshavn.