Hestesport

Dano-mast forrygende

Danmarks bedste galophest, 7-årige Dano-mast, gjorde et helt forrygende indtryk i Scandinavian Open Championship, da den vandt med flere længder ved søndagens løb på Københavns galopbane. Efter et afventende løb af den tyske jockey Terence Hellier blev Dano-mast på lige bane bedt om at rykke. Ganske let rykkede den 10-12 meter fra konkurrenterne, og ved målstregen var der flere længder ned til de øvrige, hvoraf franskfødte Perthe kom nærmest. Et imponerende løn af Dano-mast, der har haft fire måneders pause, men viste at den er på vej i storformen igen. Sejren indbragte ejerne 250.000 kr., og de ser frem til næste start i Tyskland og forhåbentlig senere i Frankrig og Hong Kong, hvis formen holdes. Copenhagen Golden Mile om 75.000 kr. til vinderen havde nordjysk opdrættede Hovman som favorit, men den måtte se sig henvist til andenpladsen af Apple Green, der som Dano-mast blev redet af Terence Hellier. Hjemmesejr i Momarken Momarken Grand Prix i Norge, som sidste år blev vundet af Legendary Lover K, blev i år vundet af hjemmebanehesten Norvelous Hanover, der sejrede i 13,3 i finalen. 500.000 norske kroner var der til vinderen, der blev kørt af Olav Mikkelborg. Steinlager og Self Timer var de nærmeste. Flot spil fra Danmark 57 danske spillere kunne glæde sig over, at de evnede at ramme de 7 rigtige ved V75-spillet i Sverige, og de blev hver belønnet med godt 23.000 kroner i 1. præmie. Der var fra Danmark spillet for godt 1,4 million kr., og der kom mere end 2 millioner retur fra Sverige, så det må siges at være en flok dygtige spillere, der løste det svære spil i denne wekend. Auktionkatalog på nettet Travportalen har lagt informationer ud i forbindelse med auktionen over åringerne, der holdes i sammenhæng med derbyweekenden 30. august, og det vrimler med åringer fra de nordjyske opdrættere. Med den succes de nordjyske opdræt har haft i mange år, kan opdrætterne håbe på at der bliver gang i salget over K årgangen, hvor der er rigtige fine afkom imellem. 82 fortsat tilmeldt Efterhånden som derbyweekenden nærmer sig, sker der afmelding af de heste, som ikke har vist sig at slå til i årgangens top. Ikke mindre end 82 heste står fortsat tilmeldt derbyløbene, hvor bl.a. de fremtrædende nordjyske kandidater Golden Radio og Giovanni er med helt i toppen i pointberegningen inden derbyprøverne om 14 dage. Skivetrav med mange ærespræmier Skivetravet har snuppet Aalborgbanens normale mandag aften, og det har fået mange af de lokale trænere og amatører lokket til Skive, hvor der i modsætning til Aalborg er et væld af ærespræmieløb at kæmpe om. Omkring 25 heste fra Aalborg kommer til start, og Jeppe Juel, Pauli Andersen og Kent Friborg er med til at krydre de velbesatte løb og står på papiret med gode vinderchancer. Tirsdagsløb igen Aalborg Væddeløbsbane vender for en kort bemærkning igen tilbage til løb tirsdag aften, og det gøres med et sportsligt fint program, hvor løbene ser åbne ud uden oplagte emner til at stå blank i V5-spillet. Programmet består af otte travløb, 1 monteløb og som efterhånden fast indslag undervejs også et ponytravløb for de unge. Den tidligere Aalborg-træner Flemming Jensen har flere gode køreture, som kan resultere i sejre. Allerede i 1. løb står han med fin vindermulighed i Hejsa J S Tag, der i fejlfri udgave burde tage sejren hjem. Indenfor V5-spillet er det måske et godt udgangspunkt at bruge de fem starter, Flemming Jensen har som krydser på kuponen kombineret med Århustræneren Henrik Lønborg. Lidt frækt kan det være at blanke Henrik Lønborg i den indledende afdeling med Granat Vatergård, der står fra fin startplads 3 og med sejre i de sidste to starter er i topform. Aftenens monteløb ligner et opgør mellem baghestene, hvor 8-årige Amer Bros med Therese Ekegren i sadlen kan ligne et godt bud på sejren med veteranen Peter Sørensen på Chico Hastrup som værste konkurrent. Der er bemærkelsesværdigt at der ikke denne aften er udsat ærespræmie i nogen af løbene. Tips: 1.løb: 7. Hejsa J Tag - 1. Hannibal Safir - 11. Glenten Herve Outs. 4. Frede STR 2.løb: 4. Francesca Tinghøj - 1. Dingo - 9. Flamestar Ø Outs. 7. Copper Pay Roll 3.løb: 3. Granat Vatergård - 6. Grand Marnier - 11. Lass Charm Outs. 2. Frederik Spin 4.løb: 2. Four Socks - 9. Giant Wave J J - 1. Hekla Outs. 13. Hesperus 5.løb: 4. Go Ahead Viskum - 2. Gå På Ellebo - 5. Flyonthewings Outs. 6. Foreigner 6.løb: 1. Empire Yankee - 4. First King - 6. Fly By Night Outs. 3. Dika 7.løb: 4. Frk Supergill - 5. Debbie Løjbjerg - 9. Ella Ella Rosendal Outs. 6. Cannon King 8.løb: 12. Amber Bros - 11. Chico Hastrup - 10. Tyson Holmager Outs. 3. Victor Tempo 9.løb: 2. Catja Bee - 1. Christ Nordkær - 11. Bonzo Nørgård Outs. 3. C,est La Vie V5-forslag: 1. afd. 3. Granat Vatergård 2. afd. 1-2-9-13 3. afd. 2-4-5-6 4. afd. 1-4-6 5. afd. 4-5-6-9 Ialt 192 kr.