Dans, du ikke lige glemmer

"Dance me to the end on/off Love"

Dans, koncert, skuespil og performance og helt sit eget. Vor anmelder forlod forestillingen, der baserer sig digteren og musikeren Leonard Cohens lyriske sangunivers, blæst omkuld og forvandlet. Foto: Per Victor

Dans, koncert, skuespil og performance og helt sit eget. Vor anmelder forlod forestillingen, der baserer sig digteren og musikeren Leonard Cohens lyriske sangunivers, blæst omkuld og forvandlet. Foto: Per Victor

Forventningerne til Granhøj Dans' performance var skruet tårnhøjt op. Vi ventede det uventelige. Det, man ikke kan forberede sig på. Det, der overrasker så meget, at man går ud i verden og fortæller om det bagefter. For overraskede blev vi sidst, vi så dem i Aalborg i forestillingen "W(doubleyou) Undertow", hvor vi bl.a. lå på gulvet og kiggede op i nogle glastønder. Det var i 2009. Vi har ikke glemt det endnu. Faktisk husker vi det så godt, at vi spontant griner højt, da Palle Granhøj indledningsvis kommer med et par hints om, hvad vi ikke skal se i dag. Og det er det, han og hans danseteater kan. Give os oplevelser, vi ikke lige glemmer, men som bliver siddende i kroppen i flere år. Palle Granhøj tager os denne gang med ud på en rejse gennem Leonard Cohens lyriske, musiske univers. 11 mand er de på scenen, suverænt spillende på akustiske instrumenter (bas, guitar, bratch etc), dansende på bare fødder, syngende, nøgne, bemalede, kæmpende med en hel masse hoveder, der sammen med et par kasser i forskellig størrelse udgør det meste af scenografien. Det er faktisk ubeskriveligt og lyder vanvittigt her, men det er så helstøbt i sig selv. Det er intenst, nærværende og autentisk, som det alt for sjældent ses. Det er ikke forlorent og forstilt. Her er mindre mere. Det er ægte og oprigtighed, der lever i et nu, fordi vi deler det - sal og scene. Granhøj Dans er langt hævet over at stræbe efter blot at underholde os. De vil ej heller stræbe efter at overbevise om deres kompetencer. De inviterer os derimod til at tage med ud, hvor vi helt sikkert ikke kan bunde og aldrig har været før. Men det ved vi først, når vi er det. Der findes - næsten - ikke ord til at forklare, hvad der er på spil, når Granhøj og hans hold af performancekunstnere går på scenen. Intet er, som man forventer. Vi er slået tilbage i sædet som måbende tilskuere til en forestilling, hvor vi konstant er på bagkant af situationen. Musik, sang og dans stykkes sammen i ukendte blandinger. Set up - pay off - forget about it. Du har ikke fantasi til at være på forkant af Granhøjs krøllede, skaldede hoved. Bedst kan forestillingen forklares som et uendeligt net af muligheder, hvor Granhøj hele tiden har øje på en mulighed mere, end vi andre. Hvor vi på tilskuerrækkerne håbefuldt mener at kunne ane et mønster, skimte et aha, så sker der noget andet. Helt, helt andet. Vi kan ikke ane målet før vi er landet. Teknisk er her skrællet helt ind til benet. Et par bløde spots, en trearmet lysestage, en arbejdslampe, en overheadprojektor og et par julelys udgør det meste af belysningen. En råber, en mp3, papir, tusch, lidt maling - ja, ret mange flere rekvisitter er der ikke. Det er en sand fornøjelse, for det er situationen, der kommer i centrum. Palle Granhøj er for engang skyld selv på scenen, og det er en fryd at se ham tale, synge og ikke mindst danse - ja, det er dans, der er mindst af i forestillingen. Og dans er det faktisk ikke - altså, ikke kun - selvom det er et dansekompagni. Det er også dans. Og koncert. Og skuespil. Og performance. Og helt sit eget. Med et navn der er noget så dansk som "Granhøj" med ø og "Dans" i stedet for noget mere internationalt, siger korpset noget om sig selv og deres jordbundethed. De er oprigtige og oprindelige og agerer opmærksomt på at forfølge deres egne ideer i stedet for at ligge i slipstrømmen af, hvad der rører sig. Det er det, han kan, Palle. Levere nærværende oplevelser, som vi ikke lige glemmer. De er ikke ligegyldige. Vi husker dem tydeligt, fordi vi har fået brudt vores forestillinger om, hvad kunst kan, og hvad god kunst er. Vi er blevet forandrede - væsentligt - i løbet af halvanden time. Anne Mette Busch kultur@nordjyske Granhøj Dans: "Dance me to the end on/off Love" Gæstespil Teater Nordkraft, torsdag aften Forestillingen kan i år se i bl.a. Shanghai, Beijing, Prag, Italien, Spanien, Holland