EMNER

Dans under bøgen

Brønderslev Idrætsforenings fodboldafdeling har igen fredag 5. august dans under bøgen.

Djingo sørger for musikken under bøgen. Arkivfoto

Djingo sørger for musikken under bøgen. Arkivfoto

Det sker i Den Runde Pavillon i Hedelunds-anlægget. Den populære trio Djingo underholder med glad dansemusik. Deltagerne opfordres til at tage madkurven med. - Der er plads til 150, men der er allerede solgt ca. 100 billetter, fortæller Eigil Gregersen fra Brønderslev Idrætsforening. Det er BI-Fodbold, der er arrangør af aftenen, der er mest for det voksne publikum. Det er syvende gang, der er dans under bøgen. Eigil Gregersen har ideen fra Rebild, hvor der gennem mange år har været dans under bøgen. Og det er Djingo, der har sørget for musikken her. I Rebild var arrangementet i det fri, som Brønderslev lagde ud med, men senere er rykket ind i Den Runde Pavillon. - Men det danske sommervejr er lunefuldt, siger Eigil Gregersen. Deltagerne skal have madkurv med, men der er også mulighed for at bestille platte på Landboskolen.