Danseaften må holdes udenbys

Jerslev 23. april 2003 08:00

Torsdag aften holder Kirkholt-Mylund Borger-og Teaterforening danseaften i Jerslev Forsamlingshus. Det er Sindal Harmonikaklub, der spiller op til dans. JERSLEV Hyggeeftermiddag med konsulent Torsdag eftermiddag er der hyggeeftermiddag på Jerslev gamle Skole. Tidligere konsulent Tage Enevoldsen, Brønderslev, viser lysbilleder og fortæller om en tur til Island. Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn står for arrangementet, der er det sidste i denne sæson. JERSLEV Bilist mistede kontrollen over køretøj En 19-årig mand fra Brønderslev vil blive sigtet for spritkørsel i forbindelse med et uheld mandag klokken 6.40. Han kom kørende mellem Frederikshavn og Brønderslev, og tæt på Østevraa mistede han kontrollen over bilen, der slingrede fra den ene side af vejen til den anden for til sidst at ende på taget midt på kørebanen. Han blev lettere kvæstet og bragt til Frederikshavn Sygehus. SERRITSLEV Lystfiskere kan hente fiskestænger To drenge, der lørdag aften blev grebet i at fiske ulovligt i Serritslev Fiskepark, kan hente deres fiskestænger på politistationen i Brønderslev. Indehaver af fiskeparken, Mogens Olsen, henvendte sig lørdag ved 20-tiden til de to drenge, der ikke havde løst fiskekort. Han har indleveret de to fiskestænger på politistationen, hvor drengene kan afhente dem. Der er tale om to fiskestænger med hjul, og de er af mærkerne Colt og Sportex. BRØNDERSLEV Drenge løb på taget af markedshal Politiet i Brønderslev opfordrer forældre til at indskærpe over for børnene, at de ikke må løbe rundt på taget af de gule markedshaller i Brønderslev. Politiet var i går ude for at jage nogle børn ned fra taget. Det sker jævnligt, at der løber børn rundt på taget. BRØNDERSLEV Ung mand gik amok på Alberts Pub En yngre mand gik forleden amok på Alberts Pub i Brønderslev. Han blev smidt ud fra stedet, inden politiet nåede frem. TOLSTRUP-STENUM Pensionister afslutter med mad og valg Tolstrup-Stenum Pensionistforening afslutter vintersæsonen med spisning og generalforsamling. Det foregår i morgen middag, hvor det er nødvendigt at melde sig til.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...