Dansekaos i Køge

Det endte i kaos og skænderi, da der lørdag aften skulle uddeles billetter til juniorverdensmesterskaberne i standarddanse i Moldavien.

Tenna og Magnus
EMNER 2. oktober 2011 20:10

Det gik blandt andet ud over den frederikshavnske sportsdanser Tenna Bloch Petersen, og hendes østjyske partner Magnus Ginge. Parret var, og er muligvis stadig, i spil til en VM-plads. De har vundet rub og stub hele året, men endte overraskende på en skuffende fjerdeplads i Køge. Parret vandt den første ranglisteturnering i januar og den anden i april. Men sportsdanserforbundet annullerede det første resultat på grund af en procedurefejl. Det klagede flere par over, men fik klagen afvist efter flere måneder. - Det var tydeligt i Køge, at den manglende rettidige omhu med klagesagen spillede ind. Nu endte det hele i uafklarethed blandt både dansere, forældre, trænere og klubledere, siger Tennas mor, Helle Bloch Petersen. Et københavnsk par er sikker på deltagelse i VM. Herefter genoptager lederne klagesagen, inden en eventuel anden udtagelse meldes ud. En ny besked om klagesagen kommer inden for 14 dage, men VM danses allerede 15. oktober. - Det viser vist lidt om, hvilken kaotisk situation lederne har bragt sig selv og danserne, siger en ærgerlig Helle Bloch Petersen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...