Dansemusik med Channel-O

HJØRRING:Onsdag aften 18. februar er der igen dansemusik på Sysseltinget arrangeret af Danseaften 96. Denne gang er det med orkesteret Channel-O, der spiller blandet dansemusik og for øvrigt for første gang optræder på Sysseltinget. De seks musikere i Channel-O spiller på harmonika, bas, guitar og trommer, og så synger flere af medlemmerne. Orkesteret er hjemmehørende i V. Hjermitslev, og de optræder ofte ved harmonikatræf og lignende.