Dansen på fliserne

gammel dans Myreballetten # # # ¤ ¤ ¤ Den turnerende forestilling "Myreballetten" kan denne sommer opleves på stort set alle terasser i landsdelen. Det er en af de evigt tilbagevendende forestillinger hver sommer. Den er lige så klippestabil som Cirkusrevyen, om end der er knap så meget at grine ad. Jeg ved godt, at der i disse tider er et enormt fokus på moderne dans som balletgenre, men i dag ser vi altså på gammel dans. Og jeg ved godt, at der er mange, der fortrækker gammel dansk. Men desværre. Det må blive en anden gang. Nu skal vi i stedet se gammel dans derude i haven: Regnen er - efter det seneste skybrud - igen stilnet af. Jeg finder en stol, sætter mig tilrette med en kop kaffe, og ser forestillingen starte. Mellem to fliser skubbes nogle fine sandkorn til side. Op kommer et lille væsen med seks ben. Stirrer omkring sig og laver den klassiske ottetals-piruet. Står stille lidt og kryber ned i hullet igen. Denne første entre varer højst fem-ti sekunder, og som publikum ser vi intet, vi ikke har set før, og derfor kvitterer publikum (mig) da heller ikke med bifald. Der går næsten et halvt minut, så kommer den næste danser ind på scenen. Det er de samme trin, der gentages, og igen går danseren tilbage af samme hul. Nu brydes sandet flere steder langs den 50 centimeter store revne mellem de to scener/fliser. Flere dansere kommer op. Det er tydeligt vis ikke solodansere som de første. Hvor de første to entreer var præget af modet til at gøre tingene alene, er det store dansekompagni mere præget af, at man gør som alle de andre. Men stadig: Danserne koncentrerer sig om at gå i ring på et meget begrænset areal af scenen. Det står på i et par minutter. Så kommer udbruddet. Det kunne ligne et Tour de France. Flere myrer - øh dansere - stikker af fra gruppen. De bevæger sig nu ikke længere rundt med er på vej et sted hen. I en snorlige om end noget bugtet linje. Forestillingen har nu varet en halv times tid. Jeg koncentrerer mig om at få alle detaljerne med, i denne klassiske - lidt Bournonville-agtige ballet. Pludselig forstyrres jeg af naboen. Jeg er så koncentreret, at jeg ikke har set, han er kommet. - Jeg ser, du har myrer under fliserne, konstaterer han tørt. - Det er ikke myrer. Det er et balletkorps, svarer jeg. - Er du fuld, spørger naboen. - Næh. Jeg drikker kaffe. - I så fald er du dum, siger naboen. - Hvorfor. - Fordi du kommer til at lægge de fliser om, hvis du ikke får fjernet de bæster, siger han. De graver sandet væk, så fliserne kommer til at ligge skævt. Lige der rammes jeg af virkeligheden. Jeg lagde de fliser sidste sommer, og da jeg var færdig, svor jeg, at jeg aldrig mere i mit liv ville lægge fliser. Resolut tager jeg gadekosten og fejer danserne og al det sand, de har skubbet op, tilbage i revnen mellem fliserne. Forestillingen er slut. I hvert fald første akt. Der går kun ganske kort tid, så kommer den første solodanser igen op mellem revnen. Anden akt er i fuld gang. Jeg kigger igen betaget på balletten, og kommer i tanke om naboens frygtede ord: At fliserne skal lægges om, hvis myrerne underminerer terrassen. Så kommer min søn forbi. - Hvad ser du på, far, spørger han. - Myrer svarer jeg. Min balletfantasi er slut. - Der er kun en ting, der hjælper, siger han og går ind i huset. Lidt efter en han tilbage med dunken med opvaskemiddel. Han spuler mængder af sulfo ned i revnen. Myrerne dør under store smerter. Myrerne er væk. Tilfredse går vi ind igen. Det begynder at regne igen. Myrefaren er væk. Dagen efter: Tredje akt starter. Et lille hoved stikker op mellem revnerne mellem mine fliser... Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk { Myreballetten Spiller på de fleste terasser landet over. Sæson forår til efterår. Daglig mellem 6 og 21